Hvordan tæmmer I gulvvarmeslangen?

Hejsa

Jeg er nu så langt, med mit gulvprojekt, at jeg skal til at lægge gulvvarmeslangerne i mine Nordic-sporplader.
Jeg er dog blevet gevaldig uvenner med pladerne, eller nærmere betegnet slangen😅

Jeg håber der er en eller anden fidus, jeg blot ikke har fanget, som en af jer kan hjælpe mig med?
Jeg vælter rundt i snoet slange, og når jeg endelig får klemt et enkelt spor ned, hopper skidtet bare op igen, når jeg er i gang med næste spor! 😅
Kan en af jer give nogle gode fif til at tæmme sådan en slange?

Til info, er det 19mm tykke plader, med 16mm slange.

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

23 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Har lige lagt samme plader og slanger i stuen. Og nej - det er ikke nemt. Man skal faktisk være 2, en der går foran og ruller slangen ud, og en der kravler bagefter og putter slangen ned i pladerne.

Hold slangerullen lodret, og fød slangen nedefra, undgå at rulle for meget ud. Det må ikke føles som om slangen gør alt for meget modstand. Nogle gange skal man dreje rullen 180 grader (men hold den stadig lodret) for at komme af med "spændingen" i slangen. Hvis der opstår problemer og man ikke lige kan se sig ud af det, så rul det løse slange tilbage på rullen, så kan du bedre "se" hvordan rullen skal drejes for at fjerne spændingen i slangen.

Der skal være god plads i runderingerne, skær folien væk med en hobbykniv, og evt. også noget af isoleringen. Pladerne er ikke 100% ens, nogle plader har bedre plads end andre!

Efter slangerne er monteret vil pladerne gerne løfte sig for enden der hvor der er rundinger, vi kunne ikke løse dette problem på anden måde end at lime pladerne fast med noget montagelim. I mit tilfælde blev de limet fast til nogle gulvisoleringsplader, som også ligger svømmende.

Ifølge den VVS'er jeg bruger så vil slangerne falde bedre på plads når der kommer varme på!

Husk også at bruge alu-tape i alle samlinger.
Har du rullet slangen ud eller bare trukket den ud af rullen? Hvis du bare trækker slangen ud af rullen, har du bedt om problemer, så du har to muligheder:
1. Spol det udtrukne tilbage på rullen og rul slangen ud.
2. Sno slangerullen indtil der ikke er flere snoninger på slangen og rul resten ud.
Det kan ikke lade sig gøre bare at trække slangen ud fra rullen.

fase
Dejligt at høre jeg ikke er den eneste med vanskeligheder!

Nøøj, jeg er træt af det lige nu!

Alu-tape er jeg ikke støt på, i vejledningen, men det giver meget god mening, da pladerne også løfter sig. Måske jeg også ender med at lime dem, om ikke andet, så dem der løfter sig..Jeg er ikke helt så imponeret over produktet, som jeg håbede..

@ Fabrin: jeg har taget rullen ud af kassen, klippet båndene af, og væltet rundt i slange😀
Nu har jeg fået tæmmet den nogenlunde, og bruger et tyndt reb, til at holde lidt samling på den..(giver det mening?)
Det er avært at forklare, synes jeg.. Men jeg prøver på at rulle den ud samtidig med at jeg træder den ned i sporet.
Vendesporene forvirrer mig, her synes jeg den nemt hopper op (og trækker hele sporet med sig!)🤬

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

Forresten John72: brugte du den originale blå slange?
Jeg har nemlig bare brugt den 5-lags Byggemarkedet havde (DLH)..
Jeg er bare nysgerrig efter om Nordics egen er mere medgørlig?

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

Da min VVS ven lagde gulvvarmeslanger i mit hus (på rionet), satte han rullen på sådan et stativ, som kunne dreje rundt. Det så ret nemt ud

Mvh. Christian M
 

Annonce
Som S. Fabrin skriver ligger hemmeligheden i at slangen rulles ud og ikke bare trækkes. Ellers udarter det sig let til "Thors kamp med Lindormen".

Jeg plejer at holde rullen over den ene skulder, og med fødderne træder jeg "ormen" på plads med fødderne mens jeg ruller slangen ud med hænderne mens jeg har styr på rullen over skulderen.

Brug bløde gummisko for ikke at skade ormen.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Tak for det..Det er en skøn reference, og ja, det minder meget om Thors kamp med både Ælde og Midgårdsormen😅

Jeg prøver lige en omgang mere,  og håber jeg nu er blevet klogere.. 

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

Jeg har prøvet igen, her til morgen.. Jeg havde held med at strips 2/3 af rullen sammen, så den var lettere at håndtere.. men kæmper godt nok stadig med vendesporene.. når jeg når halvvejs ned ad næste spor hopper slangen op af den netop afsluttede vending..
På billedet ses det flotte resultat🤬

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

lyhne1 skrev den 23-07-2020 21:20:07

Forresten John72: brugte du den originale blå slange?
Jeg har nemlig bare brugt den 5-lags Byggemarkedet havde (DLH)..
Jeg er bare nysgerrig efter om Nordics egen er mere medgørlig?

 Ja bruger den blå fra Nordic (5 lags). Den er meget stiv, har problemer med rundingerne, men ikke på langsiden der går det fint.

Kender det godt Lyhne. 

Læg noget tungt over vendesporene. (Eksempelvis konen stående på et bræt)  

Varmefordelingspladerne sømmer du fast til underlaget med papsøm - så er der styr på dem. Ved at sømme pladerne fast holder de bedre på Midgårdsormen.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Der er yderligere 13 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis