Hvordan eftermonterer man fodblik (nødløsning)?

Min kone har overtaget et sommerhus med et anneks, hvor der ikke er tagrende på den ene side af huset. (Annekset er gammelt, og tilsyneladende lidt simpelt knaldet sammen, så det holder ikke evigt, og vi vil helst ikke bruge de store ressourcer på det.)  
Glad monterer nybegynderen (mig) en plasttagrende i går, og tester den med en vandslange på taget i dag. Og opdager at vandet løber bagom nogle steder. Suk. Der mangler jo fodblik, for h... 🙄
Som jeg forstår det, skal fodblik fæstnes ovenpå sternbrættet. -Som jeg ikke kan komme til pga taget (beton).
Den eneste løsning jeg kan komme på, er at “snyde” og skrue fodblik fast i toppen på forsiden af sternbrættet. Jeg er med på at det er noget elendigt fusk og i nok princippet en “utæt” løsning pga skruehullerne, men jeg kan ikke helt overskue at begynde at fjerne tag for at kunne komme til toppen af sternbrættet. Og formodentlig bedre for huset end da der slet ikke var en tagrende.

Er der en venlig sjæl der kan komme med et alternativ eller et godt råd? (Eller et trøstende ord. 😆)

=) Ole

Bær over. Jeg er nybegynder. 
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Giv skruerne fugemasse inden du skruer dem ind, det hjælper lidt.

Kan man ikke skruer inde under taget, med en vinkelforsats?

En nødløsning er at lave en “drypnæse” helt ude i enden af tagstenene. Fx. af silikone.
Det er ikke nemt at komme til, men man kan købe nogle dyser til fugepatroner, som Kan drejes, på den måde kan man fuge op ad, når fugepistolen peger nedad.
Jeg har en gang bukket nogle eksisterende fugespidser, med en varmepistol (og tålmodighed).

Det var lige et Quick-fix. Der er sikkert mange andre måder, og der kommer sikker indlæg herom.
Velkommen til, i øvrigt. 😎 

Træd ikke på mine ledninger :o)
bobenontot skrev den 20-07-2020 11:29:29
Kan man ikke skruer inde under taget, med en vinkelforsats?
En nødløsning er at lave en “drypnæse” helt ude i enden af tagstenene. Fx. af silikone. 
Vinkelforsats er der desværre ikke plads til under tagstenene.
Dit forslag om en drypnæse fik mig til at gokle videre (jeg tror jeg ville få lavet noget elendigt klamp, med en fugepistol). Det kan være jeg kunne sætte en alu sålbænk på, eller sådan en profil her: -Og så give samlinger og skruehuller fugemasse.

Tak for bidraget, og tak for velkomsten.

Bær over. Jeg er nybegynder. 
Kunne du måske løfte første række tagsten og så lægge en stribe tagpap ind under som går ud i tagrenden.

Bare kald mig BBB 
Big Bam Boo skrev den 20-07-2020 16:01:18

Kunne du måske løfte første række tagsten og så lægge en stribe tagpap ind under som går ud i tagrenden.

Tak for buddet. God ide med tagpap! Vi har arvet en rulle med huset, og jeg har lige checket at det sagtens kunne lade sig gøre at fæstne tagpappen hélt oppe under stenene, og så lade den hvile ud over tagrenden. Det kommer til at virke! (Og det er fleksibelt nok til at ligge udenpå tagrendekonsollerne.)

Det bliver godtnok noget fusk desværre, men det løser problemet, og ødelægger eller skæmmer ikke.
Tak for hjælpen.
=) Ole


Bær over. Jeg er nybegynder. 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis