Afslutning af tagsten

Hej. Som jeg nævnte i et tidligere indlæg har jeg været i gang med at fjerne gammel maling fra sternbrædder i forbindelse med at jeg skal have malet. Desværre har jeg i den forbindelse opdaget at brædderne flere steder er begyndt at rådne i overkanten, hvor der har været trængt vand ind. Som jeg ser det skyldes problemet at tagstenene er afsluttet med almindelige dobbelt-s sten, som kun akurat dækker sternen. Det meste af sternen ser dog ud til at være i fin stand, men som sagt er der et par steder hvor den er rådden i overkanten, måske 2-3 centimeter ned. Sternen består af en 3 cm tyk planke som er ud i et stykke.

Jeg har nu følgende spørgsmål:

1: Jeg tænker at jeg skal have forhindret at der kan løbe mere vand ned i sternen på en eller anden måde. Vil det være en løsning at udskifte den yderste række tagsten med vindskedesten der går et stykke ned over sternen? Der er tale om B&C betontegl. Jeg tror bare de ligger løst uden at være fastgjort til underlaget. Er det noget jeg selv nemt kan skifte?

2: Kan jeg bare på nuværende tidspunkt grunde og male hen over den del som er rådden, hvis jeg så får lagt vindskedesten hen over senere? Jeg tænker at hvis først det bliver dækket ordenligt af, så er ulykken vel stoppet? Eller er det nødvendigt at skifte hele brættet?

3: Er der eventuelt andre/bedre løsninger på at dække det ind med vindskedesten?

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvad med at skifte sternbrædderne til f.eks. Hardieplank?
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Du kan godt regne med at dine tagsten er fastgjort med en slags fjeder. Den sidder i et hul i tagsten og ned omkring lægten. På tagfladen mindst i hver anden sten og ude ved kanten sikkert i alle sten.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hvis de alligevel skal skiftes så skal det helst være til noget vedligeholdelsesfrit, da jeg ikke gider at stå med samme problem igen om nogle år.

Tror jeg vil prøve at ringe til en tømre og få et tilbud, da det nok er mere end jeg selv kan klare. Det er trods alt nogle ret store planker at bakse rundt med.
Tager lige denne tråd op igen, da jeg efterhånden har opgivet at få fat på en tømre og overvejer at ordne det selv.

Jeg overvejer at lade de eksisterende vindskeder sidde og beklæde dem med Hardieplank eller lignende. I stedet for at save hakker til tagstenene i Hardieplanken (som med de gamle vindskeder) vil jeg gerne have det afsluttet med en alu profil som går ind over tagstenene og lukker af så der ikke kan komme vand ind bagved.

Jeg er dog lidt i tvivl om følgende ting:

1: Jeg har ikke kunnet finde nogle fibercement brædder der er bredere en 18-20 cm og jeg skal op på ca. 30 cm. Man kunne eventuelt sætte to brædder på i klink, men jeg tror at det vil give problemer med tykkelsen så brædderne ikke kan gå ind under rykningsstenen (se billeder). Hvordan kan man eventuelt løse dette?

2: Hvordan monterer man alu profilen på fibercementen? Kan man få nogle alu profiler som man bare kan skrue fast direkte på siden af fibercementen? Jeg tror ikke man kan skrue det fast på oversiden på grund af tykkelsen af fibercementen og jeg er heller ikke sikker på at fibercementen kommer fri af tagstenene.

3: Er det ok bare at skrue fibercementen direkte ovenpå de eksisterende vindskeder eller skal der være luft imellem?

Er der eventuelt andre ting jeg har glemt at tage højde for?
Annonce
Det der med hakkebrædder bliver aldrig helt godt, svært at få det tæt og fygesne/slagregn finder stadig vej på bagsiden af brættet og et sådant kan ikke diffundere fugt væk. Så hvis brættet er i fibercement vil det bare tage længere tid inden man finder ud af at problemet bare havde flyttet sig længere ind i tagkonstruktionen.

Den rigtige løsning er vindskedesten så vand bliver ledt korrekt væk fra taget, om man ift beklædning er til træ eller uorganisk materiale er lidt en smagssag, personligt foretrækker jeg træ så det er muligt at vedligeholde grundmaterialet.

/BOFH


Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Hvis du vælger Hardi eller Ivarplank, flækker du en, så højden kommer til at passe. Endelig væk med det rådne træ!! Du kan også vælge trykket træ, beklædt med eloxeret sink. Kig på hjemmesiden fra Rheinzink

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også