Hej kære lds’ere
Jeg går og kigger efter en kompostkværn til grenaffald. Men hvilken skal jeg vælge. Jeg har læst diverse test. Men testene er ikke enige. Kigger på en til Max 2000,- gerne billigere brugt. Dem jeg har kigget på er: Alko MH2800, Alko LH2800, Stiga bio silence 2500, Bosch axt 22, Bosch axt 25, og makita UD 2500.
Mine tanker om de forskellige:
Alko MH2800, fint snittesystem, pænt resultat, tager store grene, fornuftig pris, knive kan skiftes, larmer og har problemer med blade, og trækker ikke selv materialet ned. Fin størrelse beholder til komposten, ærgerligt den ikke kan foldes sammen ved opmagasinering. Og som jeg læser det er det en elmotor med kul.
Alko LH2800, valsesystem der er bedre til og trække materialet ned, men tager lidt tyndere grene end MH, larmer mindre end MH, ellers er maskinen meget ens MH modellen. Knap så pænt slutresultat som MH
Stiga Bio Silence 2500. Den er jeg først for nyligt blevet gjort opmærksom på, som store plusser er den lave dB fra den, og at det er en kulløs motor, plus den har bakgear hvis den tilstopper sig. Som stort minus er det at den kun tager 40 mm grene. Bedste vil være 45 mm grene. Hvilket er de færreste i denne prisklasse der kan.
Begge Bosch maskiner ved jeg ret lidt om men synes alligevel de skal med på listen, de ligger dog over budget og har lidt svært ved at se hvor den ekstra værdi i dem ligger ift alko’erne. Men kan de findes brugt, kan de holdes indenfor budget. Og måske er der noget jeg har overset der trækker dem op.
Makitaen trækker de 45 mm en del op. Men også her er erfaringen lav. Så kom gerne med input.
Som udgangspunkt har jeg disse maskiner i kikkerten, måske der er en helt anden jeg har overset. Krav er at den som minimum skal tage 40 mm grene og helst 45. Den skal være med egen beholder. Har i erfaring med nogle, så nævn gerne hvordan maskinen selv er til og trække materialet ned, hvordan reagerer den ved sidegrene, knaster osv, hvordan er snitresultatet, og også gerne hastigheden hvorved maskinen kan knuse grene, støj er også en væsentlig faktor, plus vedligeholdelse og adgang til reservedele også er væsentligt. Håber nogle af jer kan komme med nogle brugbare indput da de test jeg har kunnet finde, ikke har været særligt brugbare, og de fleste har kun talt positivt om hver maskine uden og nævne de problemer hver maskine kan have.
På forhånd tak
Mvh Brian