Jeg skriver for at få input om gøre mit eksisterende setup mere effektivt. Jeg har her vedhæftet en tegning over et anlæg en tidligere VVS'er har lavet i sit hus vi har for nyligt har købt. Oliefyret er primært til at styre natsænkning m.m. men har en brænder der kan starte og varme vandet op.
Da vi netop har fået sat et solcelleanlæg op har vi en del overproduktion af strøm i dagtimerne vi gerne vil udnytte til at producere varmt vand i anlægget så vi ikke behøves at fyre op i ATMOS kedlen henover sommeren. Om et års tid har vi også projekteret med et jordvarmeanlæg som skal erstatte både ATMOS, oliefyret og den store akkumuleringstank og til sidst har vi også solvarmeanlæg vi gerne vil have prøvet at koble på. Så mens det hele ikke skal ske på en gang så skal vi også have det i tankerne så vi ikke pludselig ender i en blindgyde.
Prioriteterne er
1. Producere varmt vand med en elpatron
2. Koble solvarme på
3. Skifte fossil brændsel ud med jordvarme
Hvad jeg selv har kunne researche mig frem til er at vi kan erstatte den nuværende 300l tank med en solvarmebeholder med 2 spiraler samt elpatron, hvor at 3000l tanken kobles på som den ene kreds, for om et års tid at skiftes ud med jordvarme anlægget, mens at den anden kreds er til den kommende solvarme. Elpatronen kan vi, indtil vi får sat noget automatik til, selv tænde og slukke for i forhold til produktionen på solcellerne.