Gavlen buer ud.

Hej til alle jer gæve Lav-Det-Selv folk.

Jeg mener at jeg har gjort mit forarbejde, scrooled flere hundrede, tror jeg, af tråde for at finde noget der ligner mit problem, og har intet fundet, så derfor denne nye tråd.

Jeg har for nogle år siden købt en gammel landejendom, jorden er solgt fra, og består af hus på 182 m2, udbygninger på ca. 350 m2, som er stald og lade, samt garage og så det gamle malkerum, som "man", den tidligere ejer, har lavet om til endnu en garage med en vippeport, da den nyerhvervet Mercedes-Benz skulle have ordentlige forhold, nå, nok ironi.

Da man ombygger malkerummet til garage, indsætter man en vippeport i gavlen af bygningen.
For at understøtte væggen over porten lægger man et "kæmpe" i-jern ind, MEN....
1. man lægger i-jernet på en ½ sten i hver side, Ja på kun ½ sten.
2. på hver ½ sten lægger man et stykke krydsfiner, ca. 8 x 8 cm, som nu er rådnet.
3. på de bjælker som går under loftet, og som rammer i-jernet, har man skåret ud, for at profilen kommer så tæt på i-jernet som muligt.
4. den ene loftbjælke møder i-jernet lige hvor enden ligger på et stykke krydsfiner, og har nu sluppet kontakten med muren og i-jernet, i-jernet er skredet ud, adskillige centimeter, og muren/gavlen har en stor bule at se udefra.

Så, hvad kan jeg gøre?

En nabo siger "Scanstropper, bor hul i væggen, ind med nogle gevindjern og øjebolte, så kan du snildt trække det på plads"

Okay, men hvad med muren og fugerne når det trækkes på plads, det skal vel udskiftes for holde igen, eller ?

Billede af gavlen, desværre med fliser til gårdspladsen foran, men det er denne gavl og garageport det drejer sig om.

Så endelig kom med kommentar eller/og gode ideer :-)


Med venlig hilsen,
Michael R. Christensen
0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis