Lave dørkarme fra bunden

Hey drenge.
Har købt en dør der skal i min karnap. Købt uden karmsæt. Det er ikke en skandinavisk standard dør og den er forholdsvis gammel - så skal have lavet et karmsæt til den. Er det noget som er realistisk at lave selv eller bør jeg få en snedker til det? Der skal stemmes ud i den ene side til hængsler og i den anden side til slutblik/låsestolpe- og det hele skal jo helst passe sammen på milimeteren.

Tænker det er bedst at starte med at sætte slutblik/stolpe i den ene karm først mens det hele ligger ned - eller er det bedre at stemme ud til hængsler og sætte dør og karm op, før jeg stemmer ud til slutblik?

Mvh Troels
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Byg karmen så det er en enhed (altså alle fire sider) og monter den i hullet. Husk at det er bedst at bruge hårdt træ til bundstykket.  
Så måler du ud til hængsler. Hvis døren allerede har hængsler skal du jo nok gå ud fra dem, og det samme gælder for låsekassen.

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Om det er realistisk at lave selv afhænger jo af din lyst og dine evner - det kan vi ikke svare på 

Jeg ville samle karmen, og stemme ud til og montere hængsler mens den ligger ned.
Herefter montere karmen, og fastgøre den i hængselssiden.

Så fastgøre i modsatte side idet der tages højde for dørens skævhed.

Det er en gammel dør, kan den være skæv på mange måder. Da karmen potentielt kan ende med at sidde skævt/vride, for at kompensere for dørpladens skævhed, vil jeg vente til efter karmen er monteret med at stemme ud til låseblik.

Tak for tips - jeg tænker jeg giver det et forsøg - det er trods alt kun en plovmand i karmtræ, hvis det fejler. 

Mvh Troels
Jeg tegnede karmprofilen, satte mål på, og fik den lokale tømrer til at lave de længder jeg skulle bruge. 

 

Decollage skrev den 03-07-2020 17:51:16

Jeg tegnede karmprofilen, satte mål på, og fik den lokale tømrer til at lave de længder jeg skulle bruge. 

 Hvad gav du for det? 


Mvh Troels
Annonce
Kan ikke finde regningen, men jeg husker jeg synes det var billigt.
Det var til to indvendige døre, lavet på alm. reglar. Karme til en udvendig dør kræver nok et par fræsninger mere, og bedre træ.

 

Jeg har lavet det til en gammel dør før...
Har brugt spærtræ og skåret ud til dør, på den måde har jeg selv kunne sætte den præcise tykkelse.

Så har jeg samlet det med dyvler, nemt lige at bruge de spidser fra et dyvelsæt, når det samles mens karmen ligger ned. Har herefter skruet det sammen med almindelige skruer.
Herefter har jeg lagt døren i og markeret hængsler og slutblik. Kanterne er blevet markeret dybe med stemmejern og herefter overfræser på. Og mere dybde til overfræser hvor lås og dør pal skal gå ind.

Mellem dør og karm har jeg lagt 1 mm afstandsklodser for ligesom at "løfte" døren når den ligger ned.
Karmmålet er 2 mm overstørrelse på alle 4 sider.

Som dørtrin har jeg anvendt et stykke egetræ som jeg har høvlet og skåret. Og ellers ville jeg anvende et færdigt et i bøgetræ i overstørrelse og selv skære i den rigtige bredde.

Bestil aldrig en håndværker når alt håb er ude.
Deter en flot dør, men det vil være langt bedre at skille døren ad og afkorte delen med fyldningerne end at lave en ny karm der passer til døren da den så ikke vil passe med højden på vinduerne.

Selvbygger med stort S. 
Ser ud til at være en yderdør, så du skal også huske at få fat i gummiprofiler inden du begynder. Tykkelse og form på udfræsning skal med i beregninger. 
I øvrigt kan rigtig meget laves på en god bordrundsav.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis