Pudsning af hjørne

Hej med jer :-)

Jeg står i et dilemma, og håber der er nogle herinde der kan hjælpe.

Vi har fjernet en dør og væggen over døren ud til vores kommende køkken. Vi vil meget gerne nå frem til en løsning, hvor vi opnår en flot lige kant. Dvs. vi vil helst undgå at pakke hjørnet ind i trælister...

Skabet man ser på billederne er et el-skab som skal bevares. Først havde vi i tankerne at opbygge et hjørne af træ, men tænker at den eksisterende væg og træet vil stå og modarbejde hinanden og resultere i revner i samlingen.

Er der en herinde, der har stået i en lignende situation, eller har en god idé

God aften :-)




4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
ev elmand
ev elmand
15779 7480
Det er det bedste at mure op i samme materialer. Jeg kan ikke rigtig spotte hvad det er lavet af. Er det muret op, så kan du mure det op med cement mørtel ( 1 del cement 8 dele bakkemørtel ) og mursten stumper lavet af hulsten som slås i stykker. Det vil være ekstra godt med nogle søm der bankes 1/2 ind i murkant så det får bedre fat.
Du sætter et bræt ( på højkant) fast på kanten af skabet . Det kan være med skruetvinger eller andet. Måske et stykke pap eller masonite på skabs siden så der ikke mures direkte imod denne. Yderste kant af brættet skal helst lige bestemt flugte med muren. Hele murkanten fugtes godt op eventuelt børstes den over med fliseklæb. Nu kan du lægge lidt mørtel i bunden og murstens stumper ind. De steder der er plads til en 1/2 sten er det naturligvis ok.
Et par timer efter trækker du pudslag på hele fladen. Den eksisterende mur bruges som den ene leder, og kanten på brættet som den anden leder. Derefter køres i cirkelbevægelser med pudse bræt. Nogle timer eller dagen efter fjerner du brættet og enden af muren kan ligeledes pudses op. Her kan du igen spænde bræt fast på din nypudsede flade, så kanten flugter med ønsket puds dybde. Der bruges skrue tvinger som holder inde i skabet.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tisttv
Tisttv Trådstarter
3
Hej Erik. Mange tak for dit svar. Det vil vi helt sikkert overveje. Muren er forholdsvis tynd og jeg tror måske det er leca. Vi har derfor også været lidt betænkelige ved at fjerne lægten, da den virker som afstiver på nuværende tidspunkt. Ville du fortsat gøre som du forklare ovenfor?
ev elmand
ev elmand
15779 7480
At se på billedet ligner det gasbeton. Både det og leca kan man reparere på denne måde. Men de søm jeg nævner som forankring er vigtige. Er det leca så banker du søm et stykke ind og slår så på siden af sømmet så den bøjer. Nu slår du den lidt længere ind. Dermed opnår du at der sidder et bøjet søm inde i muren så holder det bedre i den løse leca.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
Annonce
Tisttv
Tisttv Trådstarter
3
Tusind tak for hjælpen. Vi vil forsøge os med dit forslag. Rigtig god aften :-) 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her