Træterrasse

Hej alle.

Emnet har været oppe flere gange, men er endt i lidt af det dilemma.

Havde oprindeligt bestilt terrassebrædder i Dansk douglas gran, men savværket har misforstået og leveret brædderne i sibirisk lærk. Douglas kan først leveres om 8 uger og så får vi ikke den store gldæer af terrassen her til sommer.
Jeg har kunnet læse mig frem til at douglas er bedre end lærk pga de mere rette fibre i douglas. Ikke at douglas er vildt godt til træterrasse,ift jungletræ, trykket træ osv. men set i lyset af de miljømæssige hensyn og pris endte valget på douglas.

Nu er jeg bare der, om jeg vil vente. Er der nogle der har billeder/erfaringer med en træterrasse i sibirisk lærk der har ramt 5-10 år behandlet eller ubehandlet? Planen var at give den en behandling med sioo

på forhånd tak

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Lærk KAN godt bruges til terrasse, hvis du pestisidebehansler før montage - på begge sider. Plankerne skal have en ordentlig omgang olie, da det værste lærk ved, er at ligge vandret med snitflader. Det er. Et flot stykke træ og ikke ringere end Gran. Gran afgiver en h.... masse harpiks. PS husk syrefaste skruer, da lærk æder alt andet.

 

Lærk er et udmærket valg til en terrasse, da lærk har et højt indhold af naturlige fungicider. Yderligere pesticide behandling har ringe eller kun kortvarig effekt. Dette gælder alle tilsatte fungicidemidler der bruges under åben himmel.

Sibirisk lærk holder væsentlig længere end dansk lærk, men tjek alligevel hvor tæt årringene sidder på det lærk du får tilbudt. Det er altafgørende for holdbarheden.

Lærk mister hurtigt sin rødlige farve grundet solen UV lys og bliver gråt. De forskellige olier til terrasser udskyder kun tidspunktet. Til gengæld er en terrasse af lærk ikke så varm at gå på med bare fødder som andre træsorter.

For al nåletræ gælder, at plankerne skal udvælges med omhu for ikke senere at få problemer med splinter når træet arbejder under de skiftende årstider.

Det er en myte at lærk ætser skruer. Det gælder kun for eg, men lærk kan misfarves af skruerne, og skruerne kan være af dårlig kvalitet.

Husk også at lærk splinter let. Derfor er det en god ide at fore for og eventuelt undersænke og proppe skruehovederne. Lærk er ikke velegnet til kantskruning af ovennævnte årsag.

Til propning ville jeg vælge teak. Endetræet på teak er meget vejrbestandigt, og kombinationen lærk og teak kan udføres meget elegant.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Myte eller ej, lærk indeholder garvesyre som eg. A4 skruer er mere resistente. 

 

Den smule garvesyre lærk indeholder er intet i forhold til eg, og A4 skruer er et godt valg. Det er lærks høje indhold af harpiks der kan misfarve i forbindelse med metal.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Ved lodrette beklædninger med lærk, kan der komme sorte misfarvninger ned af træet, hvis man ikke bruger rustfri skruer/søm.
Om det er tilfældet for vandrette brædder ved jeg ikke, men uanset hvad ville jeg bruge rustfri skruer, og skulle man få lyst til at slibe terrassen på et tidspunkt, får man ikke rust, hvis man skulle komme til at slibe i en skrue.

Vi prøver igen, i morgen --
Annonce
Problemet med rustfrie skruer er, at de ofte er for bløde i godset. Derfor skal der altid bores for. Til udendørs brug vil jeg altid undersænke og proppe skruerne hvor det overhovedet er muligt.

Bruges søm, skal der anvendes kobbersøm som ses anvendt på vindmøller. Det skyldes at klimaskærmen er spånbeklædning med risiko for fritlagte sømhoveder.

På tage og lodrette flader af lærk, er trætjære ubetinget det bedste valg til vedligeholdelse. Det holder i generationer.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hvis man køber rustfrie skruer, med torx kærv er de nemme at skrue i, også uden forboring.
Bare man bruger den rigtige bitz, og i rustfri selvfølgelig, eller kan der komme flyverust i kærven.
Men de rustfri med krydskærv, er ikke at anbefale.

Vi prøver igen, i morgen --
Jeg bruger udelukkende skruer med torxkærv med korrekte bits. Alligevel oplever jeg ofte at rustfri skruer er bløde i godset. Selv forholdsvise bløde træsorter som lærk betaler det sig at bore for.

Under alle omstændigheder vil jeg gøre mig store anstrengelser for at vælge proppede skruer på vandrette flader udendørs hvor det er muligt.

Derudover vil jeg vælge skruer med bredt hoved der holder bedst på lærk, hvor hensynet til rust kommer i anden række. Rust forebygges bedst med konstruktive tiltag som nævnt.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis