Imprægnering af nyere facade

Hej. Jeg har et hus med en nyere sydvest vendt facade i massive mursten fra 2008. Alle sten og fuger er som nye.

Der er problemer med slagregn som trænger ind igennem ydermuren om vinteren.

Efter en imprægnering med et mælkeagtigt Keim produkt i 2015 har muren holdt regnen ude, men her i vinters fik vi vand ind for første gang siden. Mener også vi fik at vide, at behandling kunne holde ca. 5 år.

Mit spørgsmål er. Er der bedre produkter på markedet nu?

og er det ikke risikabelt at påføre imprægnering på en murstensfacade der tidligere har fået imprægnering? Jeg tænker her på, at man måske med den nye imprægnering overmaler og lukker de små huller i den gamle imprægnering, således at dt samlede resultat ikke længere er diffusionsåbent?

Det skal helst være noget, som jeg selv kan påføre, men overvejer også om det er smart ift. forsikring at lave det selv, hvis der opstår frost skader senere eller anden skade eller misfarvning.

Mvh Christian
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Får vand ind? Trænger det gennem hulmuren og bagmur og ind i beboelsen? Der er noget galt med de fuger... og isoleringen er nok færdig.

 

Min teori er, at slagregn trænger igennem ydermur og så ligesom kommer ned ovenpå vinduets ramme. For det drypper så fra lysningen ned på vindueskarmen. Det er kun efter hård vind og meget regn over nogle dage, at det sker. Vel et par gange om året. Så ville gerne have det imprægneret igen, hvis muligt. Har dog læst en del advarsler mod silikone baserede produkter. Er som sagt også i tvivl om, om man risikerer at lukke muren helt, hvs man imprægnerer ovenpå eksisterende imprægnering (5 år gammel imprægnering).
Der burde jo være pap eller tb rende over vinduet så du ikke får vand ind, hvis  ikke det er tilfældet ville jeg nok få det  etableret. 
Hej John, uldal og andre

Tak for det. Jeg har undersøgt vinduerne ved at tage gerigterne af og læst om det også. Der ser ud til, at der IKKE er murpap over vinduerne. Tror måske det er blevet glemt i sin tid.

Facaden er som sagt ret ny, og isoleringen i den er ny, men tror ikke der er blevet etableret fugtspærre/murpap over vinduerne.

Er det noget man selv kan etablere? eller er det bedst med håndværker ifm. evt. fugtskader bagefter?

Jeg læste, at det burde være etablereret over overliggeren, og igen et nyt lag over vindueslysningen. Så det eneste der er muligt at efter-etablere er vel det lag der er over vindueslysningen.

Har forgæves ledt efter hvordan man laver det.

På forhånd tak til alle der giver det en tanke.

Mvh Christian

Det tror jeg du skal have en murer til at lave. Der skal tages 3 - 4 rækker ud over overligger, så skal der enten en TP rende mures ind Eller et stykke murpap som kommer ind imod indermur ca. 40 cm oppe og så skråt ud til bagkant ydermur / oveligger og videre ud til kanten. Når isolerings trekanter er etableret både under og over tagpap, så mures skifterne ind igen. Der fuges i samme farve som oprindelig.
Lige over tagpap laves huller i studsfuger så vandet kan sive ud. Tagpap skal føres ud over vinduesbredde, og bukkes op i ender så vandet løber ud ved studsfuger.
Husk at hele gavlen skal holdes oppe under udførelsen.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis