Tagpappen på min carport (9x6 meter med 1:40 hældning) er ved at være utæt og jeg skal derfor have lagt nyt.
Underlaget er krydsfiner. Det gamle tagpap hænger ok fast bortset fra nogle enkelte steder samt kanten ved tagrenden. Ved tagrenden er krydsfineren rådnet op.
Spørgsmål 1: Når jeg søger på nettet, så kan jeg se at man kan lægge tagpap ovenpå gammel tagpap - hvis det ligger fast. Men hvordan vurderer jeg om den gamle tagpap hænger godt nok fast? Og kan man i øvrigt lægge ny tagpap på den gamle med en 1:40 hældning?
Spørgsmål 2: Skal man lægge et eller to lag på det gamle tagpap? Og skal man brænde det fast til det gamle, eller sømme det nederste lag, som jeg læser nogen steder?
Spørgsmål 3: De yderste 50 cm af underlaget (krydsfiner) har det dårligt, så jeg tænkte på at skifte det ud med ny krydsfiner. Jeg beholder resten og vil lægge samlingen imellem det gamle og det nye på et tværgående spær med et ekstra spær skruet på. Er det godt nok, eller er jeg nødt til at skifte alle krydsfinerpladerne? Skal jeg lægge noget hen over samlingen imellem det gamle og nye?
Har søgt efter svarene i arkivet, men finder ikke rigtig det fulde svar. Håber I kan hjælpe :-)