Nyt tagpap ovenpå gammelt

Tagpappen på min carport (9x6 meter med 1:40 hældning) er ved at være utæt og jeg skal derfor have lagt nyt.

Underlaget er krydsfiner. Det gamle tagpap hænger ok fast bortset fra nogle enkelte steder samt kanten ved tagrenden. Ved tagrenden er krydsfineren rådnet op.

Spørgsmål 1: Når jeg søger på nettet, så kan jeg se at man kan lægge tagpap ovenpå gammel tagpap - hvis det ligger fast. Men hvordan vurderer jeg om den gamle tagpap hænger godt nok fast? Og kan man i øvrigt lægge ny tagpap på den gamle med en 1:40 hældning?

Spørgsmål 2: Skal man lægge et eller to lag på det gamle tagpap? Og skal man brænde det fast til det gamle, eller sømme det nederste lag, som jeg læser nogen steder?

Spørgsmål 3: De yderste 50 cm af underlaget (krydsfiner) har det dårligt, så jeg tænkte på at skifte det ud med ny krydsfiner. Jeg beholder resten og vil lægge samlingen imellem det gamle og det nye på et tværgående spær med et ekstra spær skruet på. Er det godt nok, eller er jeg nødt til at skifte alle krydsfinerpladerne? Skal jeg lægge noget hen over samlingen imellem det gamle og nye?

Har søgt efter svarene i arkivet, men finder ikke rigtig det fulde svar. Håber I kan hjælpe :-)

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
PS: Jeg har fundet noget "Icopal overpap Top PYE PV250 S 5,2s, SBS overpap svejse (brænder), farve sort (mørkegrå), 5 m2 pr. rulle" hos Byg100 til en fornuftig pris. Er der nogen der kender det produkt? De skriver at "Ydermere gør vi opmærksom på, at produktet er EU-importeret og ikke er en Top 500 P."
Det er klart altid den bedste løsning at starte forfra. Men det er også klart den dyreste. Icopal har det som en mulighed at man lægger tagpap ovenpå det gamle, så det kan ikke være en helt umulig løsning.

Jeg har brug for hjælp til at vurdere hvor langt jeg skal gå i at renovere helt forfra.

Er der ikke nogen med noget konkret erfaring med tagpap der kan hjælpe med at besvare mine spørgsmål?

For 28 år siden lagde/brændte jeg tagpap oven på  gammelt tagpap. Det gamle pap blev eftersømmet med blanke papsøm (ikke galvaniserede)  15x15cm  Forneden langs tagrenden  blev der påsømmet fodblik til svejsepap. Jeg mødte tilfældigt manden som har taget nu og han sagde at han var begyndt at tænke over at forny det. Det var en icopal svejsepap, men det er så længe siden at jeg ikke kan huske hvad det ellers hed. Så det der er råddent skal self skiftes. Men har icopal ikke noget rådgivning man kan læne sig op ad? Hvad er 1:40 i grader? jeg tror at det tag  er 15-20gr.

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
Har kun gør det selv erfaring med 2 lags svejsepap, men vil mene du skal fjerne det gamle tagpap, specielt hvis det ligger løst nogen steder. Det bliver det jo ikke dyrere af og det er vigtigt at din bund er i orden, ellers får du ikke et godt resultat.
Om du så vil skifte al krydsfiner må komme an på standen af det gamle.
Og som kovas skriver skal der fodblik på.
Du kan nøjes med 1 lag hvis pappet er beregnet til det. Det er jeg usikker på om den du nævner er på lavtfalds tage, men kan faktisk ikke rigtig finde noget om det.
Tror faktisk ikke du kan finde en 1 lags løsning beregnet til 1:40, jeg har samme fald og valgte 2 lags

Bare kald mig BBB 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis