Køkkenskab vil ikke ud :(

Hej

Jeg skal sætte opvaskemaskine i et HTH-køkken, men kan ikke få køkkenskabet, hvor den skal være ud. Så vidt jeg kan se, er alle skruer afmonterede. I højre side kan skabet rykkes op og ned, men i venstre side kan det ikke bevæges meget.
Måske skal jeg have fodsparken afmonteret først? Det ligner, den er træ beklædt med et tyndt lag stål, men det bøjes/ridses meget nemt. Hvordan får jeg fodsparken af?

På forhånd tak – jeg kan ikke vaske op i hånden meget længere ;)

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Let nok. Ned på knæ og inspicer nederste forkant på skabet lige over soklen. Man stifter oftest skabene fast i soklen. Når du har skabet ude, kan du save med en listesav ud i soklen. Og du har husket skruer op i bordpladen? Du kan checke om der søm for neden, ved at føre et tyndt knivblad ind mellem sokkel og bunden af skabet. Støder du på noget er den go nok.vær forsigtig med at save i soklen. Jeg kan se du skal bruge gavlen igen, den skulle jo gerne have et pænt anlæg.

 

Det ser ud som om soklen er clipset på benene (altså dem der holder køkkenelementet fra gulvet). Så hvis du stikker en spartel eller en kniv ind i en samling kan du sikkert få soklen af. 

fase
Skabene er oftest skruet sammen, så check også i naboskabet, både front og bag oppe og nede.... Kan være limet sammen, men det er de oftest ikke.

MVH Njord
Tak for gode bud!

Skabet er ikke stiftet ned i soklen oppefra.
Det er heller ikke skruet fast i bordpladen - den “svæver” faktisk lidt for enden af bordpladen.
Der er slet ikke nogle synlige skruer mellem skabene og ud til endepladen. Endepladen virker ikke til at hænge sammen med skabspladen øverst.

Jeg har prøvet at stikke kniv ind i siden, men det lykkedes ikke at løsne sokkeldelene fra hinanden.
Når jeg stikker kniv ind i den lodrette sprække mellem de to sokkeldele ved hjørnet, føles det som om der sidder en skrue eller to. Giver det mening at stikke nedstryger ind i sprækken for at skære skruerne over, så man måske kan få den forreste del af soklen af?
Hej Mikkelsen91 (og hjælpere)

Jeg sidder med samme frustration som dig dengang. Jeg har fjernet alle skruer i toppen, mod væggen og i sidder (også fra naboskabet).

Min sokkel ser fuldstændig ud som din. Da det er en lejebolig, skal alt jo være intakt efter…

Fik du nogensinde dit skab ud? Jeg håber det for dig, men i så fald har jeg også mange spørgsmål, jeg godt gad høre dig om!😅

Hvordan var din sokkel mon indenunder? Jeg tænker lidt på om min måske er “en kasse” fremfor “ben med klik-fronter”, da jeg netop også oplever modstand fra siden. Jeg havde et stemmejern inde, og kunne måske ane nogle trædyvler, men kunne af gode grunde heller ikke bare brække til.

Var det sokkelfronten du fik af først? Jeg har som nævnt, også adgang fra den ene side, hvor jeg kan trække ovnen ud. Jeg antog, eftersom dens samling var “oven på” frontens, at den var monteret sidst, og dermed skulle af først (ligesom det ligner, at din er). Har du bare brækket den op?

Jeg ved godt, at tråden er flere år gammel, så du nok er et helt andet sted nu, men jeg er desperat og har brug for hjælp😅🥲

Jeg håber meget, at du/I kan hjælpe mig
De bedste hilsner, Marie
Hej Marie

Jeg forstår din frustration. Det er et par køkkener siden, men jeg fandt heldigvis ud af, at jeg har lavet grundig fotodokumentation i sin tid :) Håber jeg husker alt korrekt.

Der var ikke ben på skabet, så det stod på en sokkel. Det er jo ikke sikkert, at dit køkken er lavet på samme måde. Mit virkede ret improviseret, selvom det var et helt nyt køkken. Men måske er der ligheder.

Efter at have skruet alle skruer ud og ikke kunne få skabet ud, skar vi med en nedstryger i siderne af fodsparken/soklen. Der var nemlig skruer. Man kunne lige presse nedstrygeren ind i siderne.
Vi skar også bunden fri fra gulvet med en hobbykniv, fordi behandlingen af gulvet “klistrede” soklen fast til gulvet.

Til sidst måtte vi skære venstre side af skabet fri, da det var limet til ydersiden i bunden.

Da siden til venstre (gavlen) stod og flagrede, da vi fjernede skabet, satte vi den fast med nogle vinkler.

Held og lykke og spørg endelig, hvis noget er uklart. 
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 25% rabat på maling med vores rabatkode hos Flügger.dk Koden er: LDS     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også