1. Forum
  2. Bolig
  3. Lav-Hus

Forstærke bjælkelag til let gulvvarme

Hej alle,

Ifm. renovering af 1. sal, har jeg en udfordring med hvordan jeg skal opbygge gulvet med let gulvvarme.

Jeg skal have ført ventilationsrør på 100-125mm i diameter i etageadskillelsen og der er ikke højt til loftet, så der må ikke stjæles mere højde end nødvendigt.

Bjælkelaget har en afstand på 920-990 cc og bjælkerne er 90x180.
For at kunne lægge gulvvarmeplader, kræves der en strøafstand 600 cc. Det kan gøres ved at montere reglar på tværs, som beskrevet her.

Det kan lade sig gøre mellem de bjælker hvor der ikke skal trækkes ventilationsrør, men der hvor der skal lægges rør, er der ikke plads til en 95mm dyb reglar.

Har i nogen forslag til hvor jeg både kan få trukket ventilationsrør, lavet gulvvarme, bibeholdt loftshøjde og få et gulv der ikke gynger?

Jeg har tænkt på tre forskellige løsninger:
1. Bruge 45x45 mm reglar der hvor der skal trækkes rør, med 300mm cc, eller evt. 200mm cc.
2. Bruge 45x145mm reglar hvor der skæres ud til røret, der lægges tæt på bjælken, således at det kun er klipstyrken i siden som svækkes, men at der stadig er dybt træ på midten (dette kunne potentielt også gøres 300mm cc eller 200mm cc)
3. Droppe at forstærke bjælkelaget og i stedet lægge gulvvarmen i forskalling i stedet, som Pilehave har gjort her? Evt. med 32mm forskalling.

Jeg forventer at der ovenpå gulvvarmen lægges 13mm plankelamel gulv.
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har netop lavet noget lignende. Men har planlagt ventilation så der kun bruges 100 mm der. Altså et rør ind til hver ind / ud ventil fra 160 mm hovedrør i skunk
Så har jeg brugt lægter på højkant 38 x 57 på tværs imellem bjælker pr. 60 cm Det er niveleret på sådan en måde at overkant lægter er ca. 35 mm Under overkant på bjælkelag. Over lægter kommer der 20 mm spånplade, og derover 20 mm forskalling som ligger parallel med bjælker. De lægges så der er 20 mm afstand imellem dem. Så kan varmefordelings plader og slanger ligge imellem dem. Derover gulvpap og så 22 mm gulv spånplade, som limes i fer og not.
Når du så regner sammen ( 100 + 57 + 20 + 20 - 5 ) så får du 12 mm i overskud. Det saves ud i lægte tæt på understøtning, og der skrues en stump ekstra på siden netop der.
Det giver en meget stabil konstruktion.
Husk at udlægge et stykke plastdug og med fed tusch tegne varmeslanger ind på. Den er u-undværlig når du skal skrue spånplade ned.
Er der et enkelt lille område hvor bjælker er lidt højere så kan man godt fræse / høvle lidt af dem der.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
@av elmand: tak for beskrivelsen, det er et godt forslag. Super tip med tusch og plastdug :) Et par spørgsmål:

1. Er det nødvendigt med den øverste spånplade? Gulvet kan vel lægges direkte på forskallingen, eller alternativt nøjes med en 12mm gulvspånplade, hvis formålet med den, er at undgå flyvestød?

2. Er der nogen grund til du har brugt 37x57 lægter, fremfor fx 45x45 reglar? Her ville du undgå at skulle save dem til og skrue ekstra stumper på.

3. Når gulvvarme slangerne skal fra et mellemrum i bjælkelaget til det næste, hvordan har du så gjort? Jeg har set andre nævne at ved gulvvarme i forskalling, så må det ikke røre forskallingen når slangen vendes, da man ellers risikere at den gnider og knirker op mod træet.
Man bør lægge gulvet i husets længde retning. Det er en ældgammel " regel " og så skal der være et lag der bærer.
Du kan sikkert lige så godt bruge 45 x45 regler. Jeg har skruet en lægte på siden af spær længere nede, ( kunne også være 45x45 regler) sådan at tvær regler netop kan hvile på den. Det er mere enkelt end alle de bygnings beslag. For at få den niveleret er en kryds laser næsten uundværlig. Bare stil den et tilfældigt sted og mål ned til lægten du skruer på.
Forskalling må gerne være noget kortere end slangernes lige stykke, har jeg skåret hjørner 45 grader og så går gulvvarme slanger rundt i fri luft hvor der hverken er forskalling eller varmefordelingsplader.
Jeg har gulvpap over slangerne så det ikke knirker op imod spånplade.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Okay, ligesom Pilehave her fra forummet har gjort her:

Min tvivl går egentlig på hvordan du har gjort der hvor du skal "over" en bjælke i dit bjælkelag. Er det blot at fræse et spor på tværs i toppen af bjælken? Og så har man vel samme ballade med at slangen kan "knirke" i træet?

Jeg snakkede i dag med ventilationsfirmaet, som anbefaler at der kommer et lille lag (fx 45mm) isolering både under og over ventilationsrøret i etageadskillelsen, for at sikre der ikke er larm. I rummene under og over.

Et alternativ kan være at jeg får sat spærtræ langs med bjækelaget, som gjort her:

Umiddelbart kan jeg godt komme ud og få den lagt på remmen i begge sider af huset + på væggen i midten. Det giver et spænd på 3,5 meter per side af huset, hvor jeg så kan få 2 stykker 3,5 meter spærtræ i 45x175. Større stykker bliver tæt på umulige at få ind i overetagen.
Den Pilehave har lavet er lige i øjet. Jeg har dog ikke forskalling så langt fremme imod slangens sving, men det er mere en tilfældighed.
Dit billede med spærtræ synes jeg giver samme problemer med ventilations rør.
Har du ikke vinduer i overetagen. Så kan man få næsten lige så lange stykker ind som det skal være.
Her har jeg fået tømmerhandel til at hejse en stor del af materiellet op til et vindue og så trække det fra kran / palle og direkte ind på loftet.
Nogen gange gør de det gratis hvis det er en større sag Ellers må der betales lidt timeløn.
Med hensyn til at få slangen over til næste spærfag, så har det ingen betydning med et spor i toppen af bjælker, hvis det laves tæt på understøtning.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
Du har ret, hvis der understøttes ved midtervæggen med træ på tværs, kan jeg selvfølgelig ikke få ventilationsrøret igennem.

Der er vindue, så hvis kranen kan hejse det ind over plankeværk/carport og en 10m ind på grunden så er det en mulighed.

Jeg undersøger pt. muligheden for at bruge flexslanger istedet for spirorør, så vil jeg med 2x75mm opnå større tværsnit i slangen end med 1x100mm, omend stadig væsentlig lavere end med 1x125mm. Det koster  mere, men spare mig så tid og materialer ift. gulvopbygningen. Er dog bekymret for om de larmer mere og efter sigende skulle være sværere at rense, når den dag kommer.
flexslanger er ikke godt. Du kunne i stedet overveje firkantede rør. Se evt. Lindab katalog. Der er nogle muligheder der.
De lange stykker spær træ kan stikkes op fra jorden og trækkes ind af vindue.
Om det andet materiel kan hejses ind kommer jo an på hvor meget der er hver palle, og kranens størrelse.
Det er noget du kan spørge efter på tømmerhandelen.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hvorfor er flex slanger ikke godt? Billigventilation som jeg har søgt tilbud hos, som forslået at der istedet føres rør med Lindab InDomo flexsystemet.
Flexslanger giver meget turbulens i røret. Det betyder modstand og støj, af bitter erfaring kan jeg oplyse at du kun bør bruge det hvor du ikke kan få et fast rør til at passe.

Hvorfor ikke bruge fladkanaler? Det er lidt pricy ift spirorør, men man kan få systemer ned til ca 50mm i højden. Det betyder at hvis man er nødt til at lave udskæring i en bjælke i resten/noget af højden og måske en halv meters penge på hver side kunne forstærke bjælken vha påføring af f.ex noget U-jern i passende tykkelse + gennemgående bolte med bulldog-skiver og derved er styrken i bjælken intakt.

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Okay, det vil jeg jo helst undgå, da det ikke just er en installation jeg har lyst til at lave om igen. Den primære udfordring er til køkken (og evt. bad), hvor et 100mm rør iflg. ventilationsrådgiveren/sælgeren er i det mindste, hvorimod 100mm til resten af rummene, bør være tilstrækkeligt, og samtidig er til at arbejde med ift. gulvkonstruktionen. Et alternativ er at jeg kan trække røret i isoleringen i gavlen. Det bør umiddelbart stadig give omkring 95-145mm isolering mellem gavl og ventilationsrøret. Men det gør også at jeg skal have ført røret gennem dampspærren et par gange.

Hvis et flexrør ligger helt lige igennem en etageadskillelse, giver det vel ikke mere turbulens end et spirorør. Eller er det fordi det i praksis er umuligt at undgå at de bøjer en lille smule over længere afstande, selvom det fx fastholdes af relativt hårde isoleringsbatts? Flexrøret har også glat inderside.

Da fladkanaler og flexslanger koster mere end spirorør, er næsten hip som hap hvilken vælges ud fra et økonomisk synspunkt. Jeg må høre om det er noget billigventilation tilbyder som del af deres pakkeløsning.
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis