Gulvvarmeopbygning: Flamingo eller strøer?

Hej

1. post af formegentlig flere (igangsat renovering af 70’er hus) :-)

og ja, det bliver en lidt længere smøre :-)

Jeg har nogle spørgsmål omkring valg af opbygning af nyt gulv med gulvvarme på eksisterende klaplag. Jeg ved der er flere emner omkring dette, men jeg har ikke kunne finde svar på alle mine overvejelser.

Gulvet skal bygges op fra eksisterende klaplag, som vi ikke ønsker at bryde op, da alle indervægge i huset står på klaplaget. Jeg er således på jagt efter input til valg af opbygning på nye strøer eller opbygning ved flamingoplader. Gerne fra andre, som selv har bygget lignende op.

Vi har pt. taget alt gulvet i huset op. Oprindeligt gulv var strøer opklodset på klaplaget og 50 mm isolering lagt ovenpå klaplaget. Der er fugtspærre under klaplag, men ingen isolering under klaplag (undtaget 50 mm under badeværelse)

Fra klaplag til overside gulv har vi ca. mellem 15-17 cm at gøre godt med

Jf. diverse læsning og forumindlæg kan jeg forstå, at anbefalingen er maks 75 mm isolering (50mm mod ydervægge) grundet risiko for kondens på klaplaget, såfremt der kommer for meget isolering på. Det skal nævnes, at klaplag og de gamle strøer mv. virker meget tørt, men der har selvfølgelig også kun været 50 mm isolering på.

Jeg overvejer en af disse løsninger:

Flamingomm
Sand til afretning +/-40,0
Flamingo (Sundolitt MX250)75,0
Dampspærre0,0
Isoleret gulvvarmeplade19,0
Mellemlæg/gulvpap2,0
Gulvspånplade10,0
Gulvunderlag2,0
Gulv13,0
I alt161,0


Strøermm
Isolering på klaplag75,0
Opklodsning +/-50,0
Kerto strøer63,0
Dampspærre0,0
Varmespånplade22,0
Varmefordelingsplade2,0
Mellemlæg/gulvpap2,0
Gulvspånplade10,0
Gulvunderlag2,0
Gulv13,0
I alt164,0

Ved begge løsninger holder jeg mig til de anbefalede maksimale 75 mm isolering. Rent opbygningsmæssigt vil jeg dog for nem hedens skyld foretrække løsning med flamingo. Hertil tiltaler dig mig også, at jeg kun undgå eventuelle knirkelyde, som man kan risikere ved opbygning på strøer

Minde umiddelbare spørgsmål og tanker:

  • Er de to opbygninger nogenlunde korrekte herunder placering af dampspærre?
  • Min største bekymring omring flamingoløsningen er om man lukker det hele for meget af – altså, at der ikke der er luft mellem isolering og klaplag, således eventuelt opstået fugt kan ”få luft”.
  • Skal man eller skal man ikke etablere en dampspærre når der er fugtspærre under klaplag (som formegentlig ikke er 100% tæt)? Antaget at man (selvfølgelig) laver den nye dampspærre 100% tæt? Eller er risikoen for at lave en ”plasticpose” for stor?
  • Er 75 mm flamingo stabilt nok såfremt løsning med flamingo vælges?
  • Måske kun 2-4 cm sand kan være svært at afrette og stampe ordenligt (for lidt til afretteskinner og vibrator)
  • Kan/bør man ikke kantisolere mod ydrevægge (ved begge løsninger)?
  • I forhold til problematik omkring kondens på klaplaget: Kan der komme skimmel og fugtproblemer når der alene er sand og flamingo på klaplaget (er kondens på klaplaget et problem når der ikke er trælægter)?

Håber på nogle inputs til bare nogle af mine punkter :-)

Det skal siges, at vi skal have en fagkyndig ud at kigge.

Vi har allerede haft en indledende dialog men en byggerådgiver, som mener at løsning med flamingo ”bare er vejen frem” og fugtproplemer er en skrøne. Han virkede ikke helt nuanceret, så det bliver nok en anden vi skal have ud at kigge.

Jeg vil dog meget gerne have alle jeres gode inputs også :-)

Vh
Nicolai
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Emnet er blevet pisket til døde adskillige gange - især på det sidste.

Glem alt om strøer, opklodsning og max 75mm hvis du ikke skal have et massivt trægulv der ikke kan udlægges som flydende gulv. Nedenstående kan bruges til det meste hvor det ikke er vådrum eller du skal have klinker på.

Afretning (betonhøvl/slibning + flydespartel)
Beton perforering
Hård flamingo eller Kingspan
Dampspærre (klæbes bag fodpaneler)
Gulvspånplader med spor
varmefordelingsplader + pex
Evt. stabiliserende plade
gulvpap
Overgulv (slidlag)

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Hvilken løsning endte du med?

Og er der kommet en "officiel" anbefaling af metoden som BOFH beskriver? Den lader til at være brugt af mange efterhånden, og Sundolitt og de andre anbefaler den også.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Bofh havde ret, også dengang.. 
Træfakta 12, beskriver opbygningen.. den fås for omkring en hund, ellers kan den lånes på biblioteket..

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også