Icopal Windy Facade vindspærre eller fibercement plader til åbne lodrette lister?

Hej alle,
Jeg er igang med at lave ny garage . Til projektet vil jeg gerne beklæde den med lodrette åbne cedertræs lister.

Konstruktionen (indefra) er følgende: osb3 plader -> dampspærre ->100mm rockwool -> Windy Facade vindspærre -> 24mm afstandslister -> lodrette åbne lister (med ca. 20-30 mm mellemrum)

Jeg er dog i tvivl hvordan min underbeklædning rent faktisk skal være - mon Icopals produkt er tilstrækkelig til formålet, eller skal jeg i stedet bruge noget fibercement plader? Eller måske endda blot beklæde det med billige vandrette klink brædder og male det sort?

På Icopals hjemmeside (og brochurer) virker det til at Windy Facade netop er lavet til det formål, men det virker lidt for lidt rent intuitiv når vind og regn banker ind på ydervæggene. Jeg hælder mest til en hård "fast" undervæg, men Icopals produkt vil garanteret være nemmere for mig at håndtere solo, fremfor fiberciment pladerne.

Hvad tænker I?

Link til brochure: http://docs.icopal.dk/Vindspaerre/1023Icopal_vindspaerre/?page=1 // http://www.icopal.dk/~/media/IcopalDK/ProductLibary/Vindspaerre/Windy/Icopal-windy-facade-datablad184%20-%2001032018.pdf

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Dampspærre i en garage med port er overkill. Almindelig vindpap er rigeligt. Som beklædning under lister yderst ville jeg bruge eternit i sort. Hvis du maler sort, skal du have alle listerne af for at male igen om nogen år.

 

Jeg lytter lige med her da jeg står overfor et lignende projekt til næste år. Jeg har lige lidt uddybende spørgsmål - håber det er ok!

Jeg går ud fra at man rejser et skelet i træ (hvilken type og str. hvis vi snakker garage og nybyggeri?), hvorefter tagkonstruktionen laves.

Herefter beklædes skelettet med Windy Facade eller sort eternit. Jeg forventer at bruge Windy facade grundet pris - produktet er jo lavet til det samme og må derfor være ok?

Garagen isoleres efterfølgende indefra og afsluttes med OSB, fibergips eller lignende.

Hvilket tricks skal man kende når man monterer afstandslisterne og den endelige facade? Hvilken type træ består afstandslisterne af? trykimprægneret? Skal det have en klat silikone i alle skruehuller for at undgå indtrængen af vand?

Monteringen af cedertræ forventer jeg at udføre med laser samt afstandsklodser, for at sikre en 100% lige skruerække. Der anvendes rustfrie stålskruer da cedertræ er surt. Umiddelbart ville jeg starte med at udmåle og montere en liste i hver ende samt for hver 2-3 meter, således at målet ikke løber. Giver det mening?

Noget der mangler i denne beskrivelse?

mvh Henrik
Helt i orden, og gode supplerende spørgsmål som jeg også er interesseret i :)

Vedr din beskrivelse så matcher det hvad jeg har i tankerne, og ja jeg har først lavet et skelet i træ. Jeg lavede et punkt fundament (stolpefødder mv) da det var nemt. Siden da kan jeg dog godt se jeg burde have gået efter en støbt rand fundament fra starten. Havde været nemmere ift fuld isolering som jeg senere har besluttet mig for. Jeg løser det ved at grave 60x60x5 cm betonfliser ned i stedet. Ikke just top elegant men det bør fungere. Man lærer noget for hvert projekt!

Vedr windy vs eternit har jeg besluttet at gå efter Cembrit Windstopper Extreme fibercement plader. Primært da jeg gerne vil have en overflade som har noget styrke.
Hmmm. Hvad mener du men en overflade der har noget styrke? Forskalling og selve facaden må da give meget styrke? Fås den cembrit extreme windstopper i sort eller maler du den? 
Den leveres i antracit grå jep. Tror det vil se meget fint ud. Vedr. styrken så har du muligvis ret - dog går jeg lige med livrem og seler der. Særligt fordi taget skal bære en omgang tunge sedum måtter 👍
Annonce
Tror du ikke at pladerne er nødt til at være sorte for at man ikke bemærker en farve bag cedertræslisterne?

At taget bliver tungt skal vel klares med den rigtige dimension af tømmer til skelettet? 
Jo de 100x100mm stolper og spær hver 60cm kan fint holde på taget, men vælger dog at gå med fibercement plader alligevel. Det virker mest nærliggende for mig at have en fast ydervæg bag cedertræslisterne 👍
Ja, det kan jeg godt forstå. Det er nok også den langsigtede sikre løsning. Maler du pladerne sorte? Hvilken pris kan du finde dem til? 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også