Hvor meget rabat?

Som det også fremgår at mit tidligere indlæg skal jeg til at bygge hus.
I den forbindelse er jeg i øjeblikket i gang med at lave en materialeliste som jeg har tænkt mig at aflevere til et par af områdets byggemarkeder.

Materialerne løber i listepriser op i over 300.000 kroner.

Hvor meget skal jeg forvente at få i rabat?
Hvornår kan jeg forvente at have gjort en god handel?

Med venlig hilsen
Morten Nielsen
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej
Iforb. med min egen førstesal, indhentede jeg tilbud fra 6-8 af områdets byggemarkeder. Det materiale jeg sendte dem var specificeret med nøjagtigt antal samt type af vare jeg ønskede. Derved kunne jeg direkte sammenligne tilbudene. Jeg fik tilbud fra kr. 67.500 til 83.000 på nøjagtigt de samme varer leveret. Så se dig godt for, og lad dig ikke slå dig til tåls med første og bedste tilbud. Ring gerne igen til den billigste, og hør om lidt ekstra rabat. Det virker !

Godt Nytår
Vi har netop "afsluttet" tilbygningen til på vores hus og valgte en lidt anden måde at få priser hjem på.

Jeg trak mængderne ud og lavede "pakker" der lå på ca. 10.000,- jeg kunne alligevel ikke nå at bruge materialerne, endsige have dem liggende i hele byggeperioden. Det med at få leveret løbende udfra en stor ordrer er ikke til min kop the. Jeg kan godt lide at hvis noget kikser fra leverandørens side, kan man stoppe "samarbejdet" uden at hele tidsplanen går i stykker. Desværre måtte jeg et par gange trække trumf og lade dem vide at jeg bestemt ikke var tilfreds med behandlingen og at de ikke skulle forvente fremtidige ordrer - lidt hårdt, men jeg var forbløffet over hvor meget det egentlig hjalp.

Jeg udvalgte mig 3-4 byggemarkeder/tømmerhandler indenfor 30 km radius og sendte dem så en mail med ønske om tilbud på en given mængde materialer. Jeg udformede f.eks. en mail således:

I forbindelse med opførelse af tilbygning på 30 m2,
ønskes venligst tilbud på levering af følgende trævarer.

Træskellet vægge.
Lodret:
Reglar eller spærtræ 50x200 mm :
28 stk. 2700 mm, eller 14 stk. 5400 mm
5 stk. 6000 mm
2 stk. 5100 mm

Vandret krydsforsk.
Gulvstrø 50x50 mm :
12 stk. 6000 mm
6 stk. 5100 mm

Spær.
Spærtræ:
Hoved 50x175 mm, 16 stk. 3300 mm, eller 8 stk. 6600 mm
Fod 50x100 mm, 7 stk. 5100 mm
Post 50x100 mm, 2 stk. 3900 mm

Afstandslister.
Trykimprægneret 25x50 mm
14 stk. 2700 mm, eller 7 stk. 5400 mm
16 stk. 3300 mm

Forsk. brædder til loft 22x95 mm.
8 stk. 5700 mm eller 16 stk. 3000 mm

Murpap bredde 400 mm, 2 ruller á 15 meter

I tilbud bedes venligst oplyst tidligst mulige leveringsdato.


Fidusen er at de kan se at det er et projekt af en hvis størrelse, og hvis de giver den rigtige pris, kan der komme flere ordrer.

Ved at dele byggeriet op i forskellige "tilbud" kunne jeg se hvem der var billige med de forskellige typer materialer. Så trævarene kom fra en leverandør, tag fra en anden og så videre.

På ønskerne om tilbud, fuldstændig enslydende, har der været en afvigelse mellem 8.500 til 12.000 for de samme varer, hvor den dyreste pris (12.000) faktisk var udregnet med en 10 % rabat på deres listepriser.

Mvh.

René

Hej Brandmand

Din materialebeskrivelse er sikkert lavet i en god mening, men er i flere tilfælde umulig at give tilbud ud fra uden en mundtlig dialog.

Eksempelvis skriver du reglar eller spærtræ hvor reglar ikke er en godkendt sortering til konstruktionstræ og kun koster ca. det halve af DK18 eller T1 sorteringen.

Ligeledes kan en 50 x 50 gulvstrø være at finde i mange forskellige sorteringer og kan i nogle tilfælde være ovntørret, høvlet eller lamineret.

Jeg har eksempelvis lige "brændt næsen" ved køb af et større parti høvlede, trykimprægnerede terrassebrædder 25 x 120 mm (ca 800 m)
Prisen virkede billig og jeg bestilte ubeset ved min normale tømmerhandel, men kvaliteten var så ringe at jeg stærkt overvejede at returnere det, da det ikke var samme kvalitet som jeg plejede at så samme sted fra.
Tømmerhandelens forsvar var at da Jem & Fix lå i nærheden og kørte tilbud på disse varer var de nødt til at følge med ned i både pris og kvalitet.
Så stil kvalitetskrav og find så ud af hvem der kan levere kvalitetsvaren til den rigtige pris og med efterfølgende sevice.
biggrin Jeg er enig i det med kvaliteten - selvfølgelig har hver mulig leverandør haft mulighed for at kontakte mig hvis de var i tvivl om noget - en af dem ringede også fordi han hellere ville levere spærtræet til spærhovedet i 50x200 istedet for 50x175 mm, det ville nemlig være billigere i den dimension, og ville spørge om det gjorde noget.

Mht. gulvstrøer, så var de ikke til gulv (gudskelov for det) nogle af dem må have været skåret af propeltræ... Men da de skulle bruges som krydsforskalling i væggene kunne jeg heldigvis skrue dem på plads.

Gulvstrøerne jeg senere skulle bruge til at lægge gulvet på, blev udvalgt på stedet.

Jeg har for vane selv at kører til trælasten når jeg skal have træ - det er ikke så tit jeg skal bruge de store mængder.

Lærketræet til yderbeklædningen blev også håndplukket hos trælasten, jeg tør simpelthen ikke lade dem "vælge". Alt for meget træ der står i reolerne er enten skadet eller snor sig som bare den og bestiller man en mængde, så får man det der ligger først for.

Men for lige at runde af, så var det nu også mere princippet med at indhente "del tilbud" jeg ville illustrere med mit indlæg - et princip som jeg har haft gode erfaringer med og dermed har været ganske tilfreds med. Altså lidt efter devisen, spred dine indkøb lidt, ellers tørrer de dig bare ved en anden handel.

Mvh.

René

Annonce
Hej

Mange tak for svarene.

Jeg har også selv beregnet det eksakte antal så priserne er nemme at sammenligne.
Selv om du Rene deler dine materialer op i mindre mængder, regner jeg nu alligevel med at samle det hele på en gang.

Min liste minder meget om din. Jeg har mursten med for 200.000 så det løber op i en del penge. Derfor forventer jeg også at kunne presse dem til en del rabat.

Med venlig hilsen
Morten Nielsen
Hejsa,

Jeg vil klart anbefale at bruge en leverandør, selvom det på kort sigt måske er dyrere. Dels ikke en masse administration, dels kun éen, man skal brokke sig til. Det giver en hel del mere vægt at handle et sted, ligesom servicen ofte er væsentlig bedre.
Desuden har jeg lavet - godt nok mundtlig - aftale med min kontakt om, at dårlig kvalitet ikke leveres hos mig, med mindre det udtrykkelig er bestilt! Så den sending gevindtræ, jeg en sjælden gang har modtaget, er også blevet afhentet igen (med MEGET hurtig erstatningsleverance). Desuden ingen problemer med returvarer m.v. som man kan have ved at sprede indkøbene (altså ingen risiko ved at købe lidt ekstra hvis man nu skulle save skævt hele weekenden.....)

Held og lykke med byggeriet!

Mvh.

Jan R.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis