Vi står overfor at skulle renovere vores badeværelse på 1. sal, i en kvist uden skråvægge, i vores murermestervilla fra '61.
Rummet måler ca. 3x2 meter, og har nogle ret uhensigtsmæssige afløb. Et under vasken, hvor vandlåsen ikke virker og et i modsatte ende fra bruseren, hvor det ikke er muligt at rense afløbet. Derfor skal vi have brudt gulvet op, så der kan laves nye fungerende afløb.
Badeværelset har fået et ansigtløft engang i 90'erne, hvor der er påsat klinker udenpå de oprindelige klinker og bygget en bruseniche.
Jeg hælder umildbart mest til at lave en løsning, hvor der ikke støbes en massivt gulv, men anvendes enten løsning fra Novopal klimagulv eller Wedi. Jeg vil også gerne anvende wedi på væggene, da de ikke ikke er isoleret. Det ville være dejligt med en et-system løsning, men min murer synes det er en skidt idé at lave et let gulv på 1. sal, da han mener det vil give sig og han er heller ikke vild med Wedis løsning til gulvvarme, hvor der fræses spor i pladerne, fyldes med fliseklæb og efterfølgende behandles med vådrumssikring. Han mener det skaber for mange "huller".
Desuden synes han ikke, at jeg skal bryde klinkerne ned, men bare sætte wedi pladerne uden på klinkerne. Jeg synes det er lidt ærgerligt at lave et tredje lag og det vil koste nogle centimer, men lette arbejdsgangen en del. Væggene skal ikke have fliser, men males. Det er kun i bruseområdet at der skal være fliser.
Desuden kunne vi ikke komme på, hvordan man laver rørføringen i en let gulvkonstruktion fra bruseren til afløbet ved vasken uden at gå igennem bjælkerne.
Så opsummeret.
1. Støbt gulv eller et let gulv (wedi/novopal)?
2. Tage klinker ned og på med 50/60 mm. wedi eller 30 mm wedi uden på klinker?
3. Rør fra bruser til vask på 1. sal, hvordan?
Jeg takker tidligere indlægsbidragere for at hjælpe stort med tankerne om, hvordan projektet kan udføres ;-)