Renovering af badeværelse på 1. sal - WEDI, Novopal og andre overvejelser

Vi står overfor at skulle renovere vores badeværelse på 1. sal, i en kvist uden skråvægge, i vores murermestervilla fra '61.

Rummet måler ca. 3x2 meter, og har nogle ret uhensigtsmæssige afløb. Et under vasken, hvor vandlåsen ikke virker og et i modsatte ende fra bruseren, hvor det ikke er muligt at rense afløbet. Derfor skal vi have brudt gulvet op, så der kan laves nye fungerende afløb.

Badeværelset har fået et ansigtløft engang i 90'erne, hvor der er påsat klinker udenpå de oprindelige klinker og bygget en bruseniche.

Jeg hælder umildbart mest til at lave en løsning, hvor der ikke støbes en massivt gulv, men anvendes enten løsning fra Novopal klimagulv eller Wedi. Jeg vil også gerne anvende wedi på væggene, da de ikke ikke er isoleret. Det ville være dejligt med en et-system løsning, men min murer synes det er en skidt idé at lave et let gulv på 1. sal, da han mener det vil give sig og han er heller ikke vild med Wedis løsning til gulvvarme, hvor der fræses spor i pladerne, fyldes med fliseklæb og efterfølgende behandles med vådrumssikring. Han mener det skaber for mange "huller".

Desuden synes han ikke, at jeg skal bryde klinkerne ned, men bare sætte wedi pladerne uden på klinkerne. Jeg synes det er lidt ærgerligt at lave et tredje lag og det vil koste nogle centimer, men lette arbejdsgangen en del. Væggene skal ikke have fliser, men males. Det er kun i bruseområdet at der skal være fliser.
Desuden kunne vi ikke komme på, hvordan man laver rørføringen i en let gulvkonstruktion fra bruseren til afløbet ved vasken uden at gå igennem bjælkerne.

Så opsummeret.

1. Støbt gulv eller et let gulv (wedi/novopal)?
2. Tage klinker ned og på med 50/60 mm. wedi eller 30 mm wedi uden på klinker?
3. Rør fra bruser til vask på 1. sal, hvordan?

Jeg takker tidligere indlægsbidragere for at hjælpe stort med tankerne om, hvordan projektet kan udføres ;-)
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Lyder til at din murer gerne vil se hullerne i osten 😉
Let gulvvarme har en række fordele ift reaktionstid og varmeforbrug.

Ved at skrælle alle gamle fliser ned, kan du sikre at rummet er i orden ift moderne byggeskik, herunder at vådrumssikring og afløb plus fald i gulvet er i orden og med væggene har du næsten vundet halvdelen af wedipladens tykkelse. Et alternativ kunne være at lave væggene som alm forsatsvæg beklædt med 15mm fibergips, det er en efterprøvet og holdbar konstruktion der fungerer fint, også som underlag for klinker.

Har ingen erfaring med wedi i gulv, men mit personlige indtryk er at gulv på 1.sal bad typisk udføres med enten en let konstruktion (klimagulv) eller svalehaleplader med beton.

Hvis man skal have klinker på et klimagulv, udlægges gulvgips som flydende gulv og stabiliserende lag ovenpå klimagulvet. Hvis klinkerne er større end 30cm bruges løsningen med svalehaleplader der dog ofte også vægten stiller krav om forstærkning af spær/bjælker.

Afløb fra bruser kunne sikkert godt laves ved at gennembore spærene hvis det skal føres på tværs af spær men du beskriver ikke bjælkernes størrelse så kan ikke udtale mig om de vil svækkes for meget. Noget andet er at hvis du skræller alt i rummet og ikke har skrå vægge at tage hensyn til, kan du måske lave en ny og mere hensigtsmæssigt indretning af rummet så det var unødvendigt at lave gennemboringer?

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Der er jo flere ting i det. Når du har murer med på linjen så har i nok lagt jer fast på vådrums membran og fliser i bruseniche.
Det er altid lidt af en sats at få gulvet så stabilt at fuger ikke revner, hvis man ikke støber gulvet. Men det kan laves.
På begge sider af bjælker skrues en lægte ca. 60 mm nede. ( vandret udmålt med snor eller laser. I denne lægte har man savet nogle 36 mm brede hakker 1/2 ned. Der skal være hak for hver 60 cm Så lægges lægte stumper imellem 2 bjælker i alle hakker. Der skrues en skrå skrue i begge ender. Over dette vandrette lag lægges 22 mm gulvspån, og 20 mm forskalling. Brædderne lægges netop med 21 mm afstand i hver anden, så danner det spor til varmefordelings plader og varmeslanger. Nu skal då gerne være oppe så du er lige over bjælkelaget.
Nu skal du have indtegnet gulvvarmeslanger på et stykke plastik. Det udlægges over hele gulvet og der stregs med tush over slanger og afløb.
Så lægges gulvgips og man kan lægge sit landkort ud og skrue direkte igennem plastfolie, naturligvis i god afstand fra slanger.
I den del af badeværelset hvor der ikke er bruser lægges et ekstra lag. Så er der plads til fald i bruseniche.
Hvis ikke man kan lave så stiv en konstruktion, så ville jeg gå væk fra fliser og vælge vinyl beklædning i bruseniche og på gulvet samt 8-10 cm op. Det skal udlægges og svejses af gulv firma. Det udgør også vådrums membran
Kloak er lidt svært at give gode råd om da jeg ikke ved hvor faldstamme, toilet m.m. er.
Men jeg ville kun lave gulvafløb i bruseniche. Delvis for en nemmere rørføring og delvis på grund af reglen om 3 cm bassin virkning. Der skal være plads til at der ved fejl kan stå 3 cm vand over afløb før det løber ud af rummet. Det er lidt upraktisk at få afløb under håndvaske så langt ned.
Afløb i bruser direkte ud imellem 2 spær og henne ved hulmur finde vej til faldstamme. Det samme med afløb fra håndvask lad denne gå i væggen og finde faldstammen ved toilet.
Der skal naturligvis være vandlås alle steder.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Hvorfor vil du skrue ned igennem gulvgipsen når formålet med den er at få en død flade som klinkerne ligger fast på?

Der er intet i Knaufs guide til montage af gulvgips om det skal skrues til træunderlag, det udlægges som flydende gulv på fast underlag og limes til hinanden og intet andet. Gennemskruning vil jo blot gøre at bevægelser i træet kan forplante sig til gipsen med revnede fuger i klinkerne som det synlige resultat.

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Det er en metode jeg har brugt med godt resultat. Men man skal naturligvis følge fabrikantens anvisning.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Vægge udføres i 15mm fibergips hvis det er muligt at isolere hulrummet bag, Dvs. hvis der er træskelet.
Ellers er wedi på vægge en god idé da det også isolerer godt. Herpå kan pudses, spartles og males.

Gulv udføres med gulvgips/gulvspån som det bærende lag, herpå fuldklæbes wediplader med gulvvarme. Det er en fin løsning, og holder fint, det handler blot om at lave et solidt undergulv. Weidi er ikke bærende i sig selv, hvorfor det lægges på en bærende og stiv gulvkonstruktion.
Wedi har selv en vejledning til gulvvarme på deres hjemmeside. Hvis det er det du vil have, skal mureren bare tage ja hatten på, og ellers finder du en anden murer som kender til de nymodens systemer 😎

Elektronikteknikeren
Tusind tak for nogle super svar! Det er meget værdsat.

Jeg vil tage fliserne ned i begge lag på væggene, så der er en ren flade at arbejde med + de ekstra 2-3 cm, og få sat Wedi plader på, da det umildbart er dem, der giver mindst arbejde (selvom de er dyrest). Der er ikke mulighed for hulmursisolering.

Fra det nuværende gulv og op til dørtrinnet er der 8 cm., så der er noget at tage af, hvor der stadig overholdes kravet om de 3 cm op til kanten.

Bjælkerne i badeværelset er, så vidt jeg kan læse mig frem til af gamle tegninger, 7" x 8", men hvordan konstruktionen er må vi finde ud af når der bliver brudt op. Der er ikke hastværk med projektet, da vi har andre baderumsfaciliteter vi kan bruge.

Billedet viser, hvordan vi ønsker badeværelset skal indrettes, hvilket er næsten på samme måde som de nuværende installationer. Toilet og vask i én side, hvor de er på fælles faldstamme, og bruseafløbet går på nuværende tidspunkt over til afløbet under vasken. Og som tidligere nævnt gælder det at både bruseafløb og gulvafløb under vask SKAL skiftes. Vandrørerne til bruseren og vasken kommer op henne ved toilettet (løber sammen med faldstammen ned til kælderen), hvorefter vandet til bruseren bliver ført gennem væggen under vinduet. Disse installationer vil jeg gerne have gemt i toiletvæggen og få lagt vandet til bruseren gennem gulvet i stedet for væggen. De gamle vandrør lader jeg evt. sidde tilbage i væggen medmindre det har en skadelig effekt?
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også