Adgang til vandtilførsel ved væghængt toilet?

HejJeg er i gang med at renovere mit gæstetoilet og i den forbindelse vil jeg konvertere mit gulvtoilet til et væghængt. Selve cisternen i det væghængte toilet kan serviceres gennem inspektionslugen bag skylleknappen, så det er jo fint, men jeg er lidt i tvivl om vandtilførslen.

Den eksisterende vandtilførsel er et metalrør der kommer op gennem gulvet til højre for det eksisterende toilet, og ender i en balofix i cirka 5 cm højde, og den vil ikke være til at komme til når den væghængte cisterne er blevet afdækket. Kan jeg på nogen måde komme afsted med at fjerne balofix'en og i stedet montere en tilslutningsslange, og så bruge den afbryderventil der følger med cisternen, eller er jeg nødt til at etablere en inspektionslem i forskallingen nede ved den gamle balofix?

Nogen der har et bud?
tak

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du må ikke lave skjulte samlinger. Er det et kobberrør der kommer op af gulvet? Det kan du se ved at skrabe lidt maling af.
Hvis det er kobberrør behøver du ikke være bange for tæring, men er det et stålrør ville det nok være det rigtige at udskifte.
Ikke noget problem at finde et overgangsstykke til en flexslange.

Søren O
Betyder det at jeg (eller en VVS’er) kan lave en overgang til flexslange, som jeg ikke behøver at etablere inspektionslugeadgang til, eller er det en tabt kamp?
At forbinde med en flexslange er ikke noget problem, men du slipper ikke for at kunne komme til samlingen, da det ellers er en ulovlig skjult samling. Har du en mulighed for at trække et stykke PEX rør til et sted, hvor samlingen er til at komme til?

fase
Når du laver væghængt toilet så er du vel der henne hvor gulvet også skal hugges op for t flytte afløbet lidt ind imod væggen. Så vil der kunne trækkes en pex slange som ender helt inde i cisternen. Her forbindes den med det som er leveret med cisternen.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hej Erik
Afløbet sidder fint inde mod væggen i forvejen så jeg ville gerne undgå at bryde gulvet op og få lavet for meget vvs arbejde. 
Nå, det ender vidst med at jeg bare sætter en 20x20 cm inspektionsluge i forskallingen. Så slipper jeg for at tænke på VVS'er, etc. Tak for svarene! 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også