prioritering - hvor vigtigt er isolering i gulv?

Kære håndværkere og hobbyfolk!
Vi har en gammel kolonihave som vi er ved at sætte i stand. Det hele tager meget længere end vi har regnet med, og lige nu står vi med et strippet rum, hvor vi er ved at isolere væggene med 100mm, og taget med 200mm rockwool. Vi vil faktisk gerne kunne bo der om vinteren, og vi regnede med at kunne gøre det hele klar til omkring juli - jeg får nemlig en baby til september og der vil jeg gerne nyde et nogenlunde færdigt hus.
Siden vi er så tidspressede tænkte vi over, hvor nødvendigt det er, at rive gulvet helt op og isolere nedfra (der er ikke nogen kælder eller noget, og der hænger måske max 5cm rockwool nedunder..). Gulvet er mega skævt også, så vi har prøvet at løfte punktfundamentet nogle steder, som også lykkedes nogenlunde.
Er der nogen der har erfaring, hvor stort et arbejde/hvor besværligt det er med at rive gulvet op, isolere og rette ud, uden professionel hjælp (det er mest min kæreste og hans far der står for det, og det er kun hans far der forstår noget af det), og om man måske ville kunne droppe det, lægge et eller andet ovenpå (flere lag?) og klare sig med sutsko og tæpper? Eller er det dumt ikke at fikse gulvet +isolering også? Er bare i tvivl om vi kan nå det hele til tiden.
Noget input ville være så værdsat! På forhånd mange tak -

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Uden at vide noget om reglerne kan man jo altid klare sig med sutsko, uld sokker og større varmeregning.
Men du skal jo også sikre ordentligt mod fugt kommer op, ellers får du et fugtigt gulvtæppe og så gider i nok ikke være der så længe med en nyfødt.
Det er helt klart noget ekstra arbejde, men gulvet går i på hele tiden.
Det skal være jævnt, stabilt og lunt.
Den lille pode kravler jo også rundt på det...
Uden at vide hvor mange cm der kræves/tilrådes, vil jeg bare sige at uanset hvor meget arbejde det er .. så er det kun en gang. Og i kommer til at nyde det og glæde jer over det mange gange om dagen.

Få dem til at gøre det ordentligt...
(Og så lad nogen af dem som er gode til det her på siden forklare det så selv din kæreste forstår det...)
Det er ikke så svært når man først er igang..

Men lad være med at spare.. !

Hej Yoda!
Så godt at få et svar af dig :-) Mange tak. Okay. Jeg ville nok også mene at vi ikke skal spare, kun på tiden ;-) Ser frem til at måske nogen kan forklare hvordanman gør bedst, eller anbefale en youtube video eller noget.Det ville hjælpe rigtig meget! Hvis nogen skal se nogle billeder kan jeg også skaffe dem. Kh
Så lidt.. tænker svaret i denne tråd passer godt med jeres hus ?
https://www.lav-det-selv.dk/forum/t/222933/s/isolere-kolonihavegulv-punktfundament
Når du har en svigerfar der forstår hvad der skal laves så læg an på det.
I regner med at være færdig til Juli, og du har termin i September. Hvad skal de 2 mænd så få tiden til at gå med i juli og august.  Og kæresten skal vel heller ikke bare dase under eventuel barsels orlov.  
I skal naturligvis have det lavet ordentlig fra starten, både for isolering og andet så mus ikke kan finde op i isoleringen. Det er naturligvis skønt med et ny lavet hus, men i den første tid ligger babyen jo meget under dynen, så han/hun er sikkert ligeglad med et par uger med 1/2 færdig hus blot der er nogle af rummene der er helt klar.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Jeg ville helt klart rive gulvet op, når det er skævt er det enten fordi huset har sat sig, så kan det rettes op med donkrafte, og måske lave nogle ekstra punktfunderinger, eller også er den underliggende konstruktion plum rådden og gulvet er derfor sunket, så skal alt angrebet træ udskiftes, og det er ikke helt nemt.husk at sørge for god ventilation under huset, mange kolonihavehuse rådner ,fordi man sætter eternitpladerne hele vejen rundt om huset ned mod jorden, og hvis man så også lægger gulvtæpper med gummibagside på gulvene, så går det helt galt.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis