Robotplæneklipper hjælp

Jeg skal købe min første robotplæneklipper men er meget i tvivl om hvad der er vigtigt at kigge efter - fx. cut to edge, wifi, osv.

Det jeg ved, er at græsplænen der skal klippes er 540 m2 og der er en mindre skråning med en hældning på 30%.

Tænker derfor at robotplæneklipperen skal kunne klare 600 m2.

Vil gerne høre om både gode og dårlige erfaringer og ikke mindst et bud på en god klipper.

Mit samlede budget alt inkl. er på kr. 7.000.
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har tidligere haft en Robomow MS1000 robotplæneklipper der holdte i 2,5 sæsoner, så var den færdig. Min far har en Robomow RC306 der de sidste to år er blevet sendt frem og tilbage til reparation. Jeg må stærkt fraråde dig robotplæneklippere fra Robomow. Det er ikke andet end bøvl og mange ærgelser. Link til deres side på Trustpilot
https://dk.trustpilot.com/review/robomow.dk

Jeg købte sidste år en Gardena Sileno Life 750, da jeg i diverse grupper på Facebook havde læst meget positivt om deres robotplæneklippere. Gardena er ejet af Husqvarna og deler derfor teknik med deres robotplæneklippere. Hvilket er positivt da Husqvarnas robotplæneklippere altid klarer sig godt i diverse tests og generelt har et godt omdømme.

Jeg er indtil videre meget tilfreds med min Gardena. Den gør arbejdet virkeligt godt. Uden driftsstop og bøvl :-) Jeg har ca. 350m2 græs fordelt på forhave og baghave, dvs. den kører selv rundt om huset når forhaven skal klippes. Den er meget støjsvag, så man skal næsten være lige inden et par meter fra maskinen før den høres. Jeg har valgt modellen uden app. Til min tidligere Robomow havde jeg en app hvor maskinen kunne indstilles. Jeg brugte den aldrig, for idéen er jo at den skal passe sig selv og bare klippe græsset efter det programmerede tidsskema.
Ingen robotplæneklippere klipper helt til kant. Knivene vil altid af sikkerhedsmæssige årsager være placeret et lille stykke inde under robotplæneklipperen. Du vil altid skulle gå en tur med græstrimmeren langs mure, hegn, træer, osv.

Min mor og mine svigerforældre har begge en Redback robotplæneklipper fra Harald Nyborg til 2995,-  En simpel robotplæneklipper der klipper op til 1000m2. Man kan ikke lave tidsskemaer på den. Den kører hver 48. Time og i passende varighed til indstillet plænestørrelse. Begge robotplæneklippere har kørt siden foråret 2019. Og uden driftsstop eller nogle problemer overhovedet. Jeg er imponeret :-)

Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

I vores tidligere have havde jeg en Robomox MC400, jeg følte egentlig jeg brugte mere tid på at passe robotten så den kørte end jeg brugte før på at klippe pænen med motor klipper. Mekanisk har den aldrig fejlet noget, men styrings og designmæssigt synts jeg ikke den var god.
Vores plæne var en C form omkring huset og i den ene ende blev græsset aldrig rigtig klippet på trods af zone indeling og support fra Robomow. Bluetooth forbindelsen var generelt meget ustabil og blev ikke bedre på trods af app opdateringer.

Vores nye nabo har også en robomow og har lagt mærke til de har fået samme vane som mig, når man kommer hjem fra arbejde starter man med at gå i haven for at se om robot plæneklipperen klipper græs eller som oftest sidder fast/stoppet et sted. (Det var sidste år da deres plæneklipper ikke er kommet ud at køre endnu da den ikke ville starte efter vinteren, de kæmper nu med Robomow support og levering af løsdele + youtube links om hvordan den kan repareres...)

I vores nye have har jeg installeret en Husqvarna 420, den køre upåklageligt og skal kun have opmærksomhed når børnene har slukket den i haven når de render ud.

Jeg kan se roboexpert har en Husqvarna 105 (600m2) på tilbud pt, + et installations sæt så er du på ca 7.000kr. Nu ved jeg ikke hvor præcis dine 30% er målt, Husqvarna 105 kan klare op til 25%...
Pas på!
Wolf Garten Loopo M1000 er en Robomow med et andet navn på! Det er som at købe en lotterikupon. Hvis den ikke går i stykker inden for de første år, så kommer den ihvertfald til at sidde fast konstant. Du vil hver dag skulle gå en runde i haven for at se hvor den er gået i stå henne!
Robomow bliver solgt både som Wolf Garten og Cup Cadett. Ligesom Husqvarna bliver solgt som Gardena og McCoulloch.

Vær opmærksom på at Worx Landroid M700 har opladning i den ene side af robotplæneklipperen, hvor de andre oplader enten foran eller bag på.
Når robotplæneklipperen oplader fra siden skal den kunne kører lige ind - og fortsætte lige ud igennem ladestationen. Så det skal der være mulighed for hvor du påtænker at placere ladestationen. :-)

Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

Tak rigtig gode pointer. Søger videre. Det er som om man bliver mere nervøs for st taget et valg jo mere man læser :-/
Annonce
Hold dig fra Worx maskiner - de er endnu dårligere end Robomow (Jeg har prøvet begge)
Jeg startede for ca 5 år siden med en Robomox 1000 og kan kun bekræfte de andres erfaringer med maskinen. Min klippede godt nok men efter 2 år måtte jeg skifte batteri, 6 mdr senere var det hovedprintet og drivmotorer der skulle skiftes da de havde fået fugt.
På spørgsmålet om en udendørsmaskine ikke burde kunne holde til at stå udendørs uden af gå til af fugt efter mindre end 3 år var svaret fra support bare at det var en hobby maskine (ca 15.000 kr dengang) og hvis jeg skulle forvente længere levetid skulle jeg købe en prof model til dengang +20.000 kr.
Jeg skiftede derefter til en Worx S 800 kvm (min plæne se ca 600 m2)
Hvis man ikke troede at det kunne blive dårligere end Robomow blev jeg klogere. Robomowen kunne i det mindste holde plænen klippet - selv det magter Worx ikke.

Positive sider først ved Worx:
1) Den har sideklip - Det virker rigtigt fint og det uklippede stykke mod kant er minimalt.
2) APP er meget brugervenlig og intuitiv. Der er ikke display på maskinen med det behøbvdes i praksis ikke ved brug af APP.
3) Ladestation med side ladning er genial og gør det meget nemmere at placere en ladestation. Ladestationen skal bare stå langs en kant på plænen uden at maskinen skal kunne bakke ind/ud.
4) Knive (sliddele) er billige og meget nemme at skifte.
5) Tyverisikringen hvor roboten låser sig til dit Wifi netværk fremfor PIN-kode løsninger er nemt og praktisk.

Negative sider der langt overstiger de positive sider:
1) Klippe motor er alt for svag. Hvis der kommer den mindste forhindring i klipperen sætter kniven sig fast. Et mælkebøttehoved der kommer lidt forkert ind i kniven er nok til at stoppe maskinen. Et andet typisk problem ved den svage motor er at specielt hvis græsset er fugtigt (morgendug) vil græsset samle sig og stoppe motoren.
Det siger sig selv at klipning den første mdr efter håkklipning og små hækstumper på plæne er helt umulig.
2) Klipperen er ikke i stand til at håndtere forhindringer langs kanttråden. Hvor Robomow skiftede retning alternativt bakkede ved mindste forhindring stopper Worx ofte ikke forhindringer fx hvis forhjulet falder i et hul i plænen. Dette medfører at baghjulene fortsætter med et dreje indtil strømmen er brugt op. Baghjulene graver derved yderligere 2 store huller i plænen og problemet er dermed selvforstærkende da der nu er endnu flere huller at køre i næste gang.
3) I praksis kan denne 800 kvm klipper ikke holde min plæne på 600 kvm klippet. Dette medfører at græsset bliver langt og dermed kommer jeg tilbage til (1) når græsset bliver for langt stopper klipperen fordi den mangler motor kræfter.
Pricerunner har en test hvor de ret præcist beskriver problemerne: https://www.pricerunner.dk/test/robotplaeneklippere

Desværre skal men lægge ny kantledning hvis man skifter modet af robot (forskellig afstand ) ellers var Worxen blevet udskiftet allerede sidste år.

Wow, endnu engang tak for deling af erfaringer. Det er guld værd lige nu. Robomow og Worx tænker jeg ikke længere er en mulighed.

Er der nogen der har erfaring med LandXcape som også er fra Worx?

Lige nu hælder jeg stort set kun til: Gardena Sileno Life 750

Er der nogle mærker og modeller jeg overser? Krav igen: 600 m2, 30% hældning og max pris omkring kr. 7000
Hensan skrev den 27-05-2020 21:11:56

Desværre skal men lægge ny kantledning hvis man skifter modet af robot (forskellig afstand ) ellers var Worxen blevet udskiftet allerede sidste år.

Det behøver du ikke  
Hvis du vælger en Gardena Sileno Life 750 som jeg har, kan du i klippemenuen vælge hvor langt robotplæneklipperen skal køre ud over kanttråden  

Så du udskifter bare.... Den er pt. Billigst hos Bauhaus  
https://www.bauhaus.dk/gardena-robotplaeneklipper-sileno-life-750-m2 

Det er i øvrigt en virkelig god robotplæneklipper! Den kører bare!

Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

Billigste sted jeg har kunne finde er hos 10-4.dk hvor garagen iøvrigt også er billigere. 
Min erfaring er det er bedst og vælge en med 4 hjul, især hvis din plæne ikke er helt jævn - den Stiga M3 jeg havde, sad fast næsten dagligt pga forhjulet havde sat i en ujævnhed, og derved ikke kunne komme videre - har nu en ældre husquarna med 4 hjul, og køre uden problemer 😊 og ville nok også gå ip i kapacitet end 600kvm - da den sikkert vil skulle køre i hele tiden for og holde det klippet - gå ca 20% over din plænestørrelse i kapacitet..😊
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis