Excentersliber - laver mærker?

Hej.
Efter at have haft gode oplevelser med excentersliberen, så opdagede jeg i går at der var små runde cirkel-mærker i det afpudsede træ. Tidligere har jeg benyttet excentersliberen med gode oplevelser og resultater til følge. Men i går skulle jeg for første gang oliere noget træ og her kom “straffen”, da der nogle steder kom små cirkler til syne. (Dem kunne jeg ikke se før oliering).
Jeg tænker jeg har begået de samme fejl tidligere selvom jeg har været rigtig godt tilfreds med resultatet. Her har jeg blot ikke kunne se de synlige spor af cirkler fordi jeg ikke har haft olieret efterfølgende. Havde jeg olieret de andre projekter, ville der formentlig også vise sig cirkler der!
Er der noget der kan fortælle mig hvad jeg har gjort galt Og hvordan dette kan undgås?
Excentersliberen er en Bosch advanched orbit18.
På forhånd tak.
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Excentersliberen sliber i små rondeller - det kan du ikke lave om på, men du kan afslutte din slibning med mere finkornet slibepapir.
Vil du undgå sliberondellerne, er der vist kun en båndpudser der kan klare opgaven.

Søren O
Okay, så det er egentlig ikke fordi jeg har gjort en decideret fejl tænker du? (Ud fra de få informationer du har) Det er meget almindeligt at de (cirklerne) vil forekomme?
Jeg synes bare ikke det bliver pænt når man efterfølgende oliere og så kan se de fremhævende små Cirkler.
Kan det minimeres hvis man afslutter med på den gode gammeldags facon, at bruge klods og sandpapir langs årene?
Ja at slibe langs årerne med slibepapir og slibeklods (eller med båndsliber) vil give et pænere resultat.

Søren O
Som andre skriver så er det excentersliberens natur at lave de små cirkler, og de kan kun fjernes ved at gå over med en håndklods i åreretningen.
Det bliver endnu værre hvis du prøver at bruge den på en lakeret eller malet overflade. Selv med korn 1000 kan de små sataner ses  
For mig er det ganske naturligt at slutte med hånden, fordi kanter altid bliver bedre med hånden, da maskinen er for grov, og fingerspidserne kan bedre mærke hvad du laver.


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Tak for svarene. Så det oplagte kan fx være at bruge sandkorn 80 og 120 med excentersliberen for til sidst at slutte af manuelt med klods og sandpapir korn 180?
Er det et nogenlunde korrekt forstået scenarie eller er jeg helt skæv på den? 
Hvordan fører i excentersliberen? Skal den også føres langs årene? (Og undgå cirkelbevægelse) eller er det underordnet?
Tak for jeres bidrag!
Annonce
Skal den også føres langs årene?
Ja, det skal den.

fase
Jeg ville slutte af med lige så fint slibepapir på excentersliberen som med klods og sandpapir. Så reducerer du det manuelle slibearbejde.
Tror nu ikke det betyder noget at slibe på tværs af årerne med excentersliber, blot det foregår i "langsomt" tempo. Slibemaskinen kører med flere tusinde "rystelser" i minuttet.

Søren O
Lige en ting mere:
Husk at starte og stoppe maskinen mens den er sat på træet.
Ikke noget med at starte den i luften og så sætte den ned på emnet, fordi hvis du gør det, er du helt sikker på at få mærker.
Hvis du starter den i luften så spinner den rundt næsten som en boremaskine, og først når der kommer pres på sålen begynder den at lave de "rigtige bevægelser" så det er en god ting at lære sig selv at starte og stoppe maskinen på emnet  

Jeg sliber altid rundt i cirkelbevægelser, med maskinen, fordi jeg tror det giver den fladeste overflade. Et godt trik er at tage en blyant og lave tynde bløde streger på kryds og tværs over emnet, så er det nemt at se hvor du er kommet til, og du får ikke helligdage.
Og så slutter jeg altid af med håndklods korn 250 eller finere, hvis det er som underlag til enten maling eller lak. Jeg går op til korn 400 når det er til olie, men det er nok bare mig....

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Tusind tak endnu en gang! Så fedt med gode råd og vejledning! Jeg benytter mig af jeres råd 👌😊
God aften!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også