Kælderrenovering

Hej,

I vores mellemstore husrenoveringsprojekt, er vi nu nået til kælderen.
Kælderen skal ikke bruges til beboelse, men til "lege/gaming/tv"-rum for de forskellige medlemmer af familien.

Umiddelbart er planen at lægge klinker ovenpå det eksisterende betongulv og få sat et par radiatorer op i de forskellige rum. Kælderen er pt. uopvarmet, men den er lys og luftig og relativt højt til loftet (225 cm). Den føles ikke fugtig og en løbende fugtmåling, har vist at hele sidste år har ligget ml 45-55% i relativ fugtighed.

Vi er klar over, at den bedste løsning for gulvet naturligvis er at banke det op og få isoleret det, men det er ærligt talt ikke et realistisk projekt de næste 10 år. Der er omtrent 80m2 kælder og en masse andre steder (både børn og projekter) at bruge både tid - og penge - på.

Mit spørgsmål går egentlig mest på loftet. Den tidligere ejer har beklædt det pudsede loft i kælderen med 10 mm flamingoplader, formentlig for at isolere. Umiddelbart var planen at flå flamingoen ned og rette loftet op med gipsplader. For det giver vel ikke mening at lade flamingoen sidde og så bare skrue gipsen op uden på den? - og vel slet ikke når vi påtænker at sætte lidt varme på? Varmen siver jo opad.



2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Det du beskriver er beboelse.
Har du tænkt på brandkrav?
Jeg står også og skal renovere hele huset, og arkitekten har tegnet kælder og stueetage som 2 forskellige celler.
palme9
palme9 Trådstarter
4
Ja, det kan du jo nok have ret i. Jeg tænkte mere i retning af, at der ikke skal være værelser med overnatning osv. Omkring brandkrav, så forstår jeg det sådan, at den renoverede etageadskillelse ikke må være brandmæssigt ringere end den gamle konstruktion. Det tænker jeg ikke den er, når jeg erstatter flamingo-pladerne med to lag gips. Tværtimod.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her