Sommerfugl - jeg saver skævt.

Hej.
Jeg vil gerne save nogle sommerfugle ud, som på sigt kunne bruges som bindeled mellem 2 stykker træ.
Jeg benytter egetræsplanker som jeg saver sommerfuglen i. Cirka 10 cm lang, 5 cm bred og 2,6 cm dyb.
Når jeg saver så starter det meget godt. Men når jeg til sidst vender den om, så passer punkterne ikke. Hvad er det jeg gør galt!? (Udover at jeg på en eller anden måde saver skævt selvfølgelig)
Jeg har efspørger gerne råd, hjælp og vejledning. Jeg har vedhæftet billeder som illustrer det. Den ene side bliver okay, men når jeg vender den har udskæringernes linjer ikke ramt hinanden på bagsiden.
På forhånd tak.
Hej. Jeg vil gerne save nogle sommerfugle ud, som... Vis hele indlægget
21 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Igen, mange tak for jeres råd, de er guld værd når man gerne vil lære 👌
Mht japanersaven, skal det så være en med ryg? Mindsker det ikke vibration og friktion, således at snittet bliver helt lige?

Jeg bruger mest båndsav, da den er hurtigst. Og da jeg alligevel retter til med stemmejern er båndsaven det mest oplagte valg.
Før jeg fik båndsav, har jeg en enkelt gang brugt en stiksav, men her bliver der endnu mere arbejde til stemmejernet bagefter  
Men en japanersav uden ryg bliver du mest glad for i længden, da den er uundværlig når der skal skæres plant med en overflade, feks dyvler mm.

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
I skal have mange tak for hjælpen. Jeg har nu lykkes med det i højere grad - og er ganske tilfreds med udskæringerne :)
Det hjalp i særdeleshed at holde savelinjen vinkelret og kontrollere med en vinkel undervejs!
Herefter rettede jeg til med stemmejernet. Tak for hjælpen. Jeg skriver formelig igen hvis jeg har spørgsmål i den videre proces (hvilket jeg nok gør for at mindske fejl)😉
Hiver lige denne tråd frem igen. Kom nemlig til at tænke på noget i den videre proces;
1) Jeg har nu x antal sommerfugle som jeg vil bruge som bindeled mellem 2 egetræsplanker med en tykkelse på 26 mm.Umiddelbart tænkte jeg at rette sommerfuglene til således at de går halvt ned i egetræsplankerne, - altså at save sommerfuglen til en tykkelse på 13 mm. Er det helt forkert eller bør det gribes anderledes an?
2) pt har sommerfuglen en tykkelse på 20 mm. Jeg overvejede også at stemme 13 mm ned i egetræsplankerne, for dernæst at lime sommerfuglen fast og herefter save de cirka 7 mm af med en japanersav som under savningen kan flugte med egetræsplanken således at det bliver så plant som muligt.
3) mht slibning. egetræsplankens årer går jo modsat sommerfuglen. Vil jeg ikke støde på et problem her, når jeg når til den sidste del hvor jeg skal finpudse hele bordet!? Jeg mener hvis jeg sliber på langs med egetræsplankerne årer, så kommer jeg jo i samme omgang til at slibe på tværs af sommerfuglens årer. Det vil jo ikke give et pænt resultat!? Hvordan undgår jeg eventuelt dette?
Bordet skal jo have en finslibning Førend den får lidt olie. Og olien vil vel tydeliggøre at sommerfuglen er slebet på tværs af årene - og ikke på langs? I må meget gerne kommentere på de 3 spørgsmål eller supplere med hvordan I ville gribe det an? Måske nogen af jer har lavet lignende?

Jeg laver lidt lignende. Har pt. limet 5 rå brædder sammen til en bordplade. Savet 4 mm bred spor pr. bræt og lagt sort gummifuge derned ( nådning)  Høvlet, pudset og brænt med gasbrænder på overfladen. Pudset med korn 180 - lakeret, pudset - lakeret o.s.v.
Jeg limer og skruer en sarg på bagsiden uden at nedfælde den i bordet. Jeg går ud fra at dine sommerfugle skal sidde på bagsiden så har den pudse forskel ikke noget at sige.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
Tak for svar. Jeg vil modsat dig, gerne have sommerfuglene til at flugte med overfladen af bordpladen. De skal ikke være under. Men det er så også her jeg støder på problematikken i forhold til at få dem til at flugte pænt. Eller rettere, det er ikke noget problem at få dem til at flugte, for jeg kunne bruge excentersliberen og pudse det hele pænt og plant. Men jeg tænker at jeg vil se synlige spor når jeg oliere pga at enten selve bordpladen eller sommerfuglene vil være pudset på tværs af overfladen (her vil det selvfølgelig være sommerfuglene).
Tænker også om man mon kan dække egetræsplanken af med tape eller lignende de steder hvor sommerfuglen støder op imod. På den måde kan man pudse sommerfuglen og undgå at ramme ud på egetræsplanken samtidigt. (Håber det giver mening). Men ved ikke om det er fremgangsmåden. Tvivler. Hmmm....
Du skriver at pladen er 26 mm og du vil 13mm ned.
Jeg ville så lave sommerfuglen 15-18mm tyk, mærke op, stemme ud og lime den i, og så skære med japanersav (husk at sætte malertape omkring, så du ikke laver sår i pladen. Måske skære fra flere sider.) og så bruge en høvl i åreretningen på sommerfuglen til den er plan med pladen. Eventuelt en ziehklinge til slut.
Du kan godt bruge slibemaskine, og det bliver også fint, bare kør i store bevægelser og med finere og finere papir.
Et godt trik er at med en blyant (eller tavlekridt) lave nogle streger på kryds og tværs med løs hånd. Så er det nemt at se om du har været over hele pladen med maskinen.
Du skal ikke være så nervøs med åreretningen, når du bruger maskine, da den jo snurrer rundt, så det er først når du afslutter med en håndklods til det sidste at du skal køre i åreretningen og her bliver det meget svært at undgå at krydse over på sommerfuglen, men det ses næppe når vi er oppe i korn 250 eller finere  


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Hvis din bordplade er en smule skæv eller bulet, så kan man mærke op ved at skrive med f.eks. tegnekridt ( børnenes til fliser ) eller oliekridt på kanten af en lige lægte stykke. Denne skubbes så rundt på bordpladen og vil sætte kridt af på de højeste punkter. Så angriber man mest der i starten med excenter sliber med det meget grove slibe papir på.
Det var også måden en kværnbiller fik stenen i en stenkværn til at blive lige på.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
I skal have tusinde tak. Det bliver måden jeg griber det an på 👌👍 Det er også den jeg følte mest for, så dejligt at høre det kan være vejen frem.
Henrik; passer dybden fint i forhold til at bordpladen er 26 mm. Er det så fint og passende at stemme de 13 mm ned som jeg havde tænkt, - altså halvdelen af bordpladens tykkelse?
Du kan sagtes lave sommerfugle halvdelen af pladens tykkelse, men du skal dog være opmærksom på hvilken side du sætter dem på, fordi en revne kan i sjældne tilfælde godt fortsætte...
De fleste planker/brædder er planskårne, men du kan jo selv se om din planke er det.
Så hvis du sætter dem på indersiden er der ikke så mange chancer for at pladen yderligere flækker.
Når jeg taler om inderside, så skal du forestille dig din planke stående lodret inde i træet ude i skoven(se billede).
Så hvis du sætter sommerfuglen halvt igennem på indersiden, burde få en god stærk samling.
 

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også