Gulvvarme kommer fra varmeveksler??? (Fjernvarme, havde tidligere varmtvandsbeholder)

Hej alle
Først lidt forhistorie til mit problem: VI flyttede ind i vores hus i april 2018, huset har direkte fjernvarme og gulvvarme i badeværelset som eneste rum (se forklaring længere nede). I hele 2018 og den første halvdel af 2019 lå vores fjernvarmeforbrug rigtig fornuftigt, med hensyntagen til årstid, udendørstemperatur osv. I september 2019 begynder fjernvarmeforbruget dog at stige drastisk, ikke bare 10-20% men decideret fordobling og mere (lys søjle er 2018, mørk søjle er 2019).
Jeg bemærker stigningen, men tænker ikke så meget over det, da det jo kunne være det var et koldere efterår og vinter end året inden. Dog fortsætter det høje forbrug her i april og maj 2020, så jeg begynder at undersøge sagen lidt nærmere. I april 2019 monterede vi Eco 2-termostater i hele huset, dog var kun tre af ventilerne RA, de sidste fire var RAV/RAVL. Derfor fik jeg en VVS-mand til at skifte de sidste fire ventiler til RA-U sidst i april (huset er cirka 135 m2, han vurderede derfor at RA-U var rigeligt frem for RA-N). Jeg har dobbelttjekket forindstilling på alle syv ventiler jf. Danfoss' skema, så de står nu korrekt.
Dette hjalp desværre ikke på forbruget. Næste punkt i fejlsøgningen var derfor vores gamle varmtvandsbeholder, Metro 6440 fra 1991. Den var jo snart 30 år gammel, så det kunne være den var begyndt at skrante. Jeg skruede derfor over et par dage længere og længere ned på FJVR-føleren på den, den startede med at stå lige over 3, og den sidste dag var den nede på 2. Jo længere jeg skruede ned, jo højere blev fjernvarmeforbruget (!!!). Det gav jo ingen mening, men jeg tænkte at jeg havde fundet synderen, så den næste dag slukkede jeg helt for varmtvandsbeholderen. Dette kunne tydeligt ses på det daglige forbrug, MEN nu kommer vi så til mit egentlige problem:
Da jeg havde slukket helt for varmtvandsbeholderen (som i går blev udskiftet med en Redan varmeveksler, på baggrund af mistanken om at varmtvandsbeholderen var stået af) forsvandt gulvvarmen i vores badeværelse! Jeg kunne skrue op og op på FJVR-føleren til gulvvarmen, og man kunne høre en suselyd, men gulvet var iskoldt, også flere timer efter jeg havde skruet op. Skruede jeg den helt op på 8, kom der liiiiige så langsomt varme i gulvet, og hvis jeg på den anden side slukkede helt på føleren (altså i stilling "nul-streg"), susede ventilen stadigvæk, i stedet for at lukke helt. Jeg HAR skiftet pakdåsen (og også føleren) på FJVR-ventilen til gulvvarmen, og trykkede man derefter stiften helt i bund med en skruetrækker, lukkede ventilen helt, men altså ikke når man skruede føleren helt i nul.
Problemet fortsætter så nu, hvor jeg har fået monteret en varmeveksler i stedet. UANSET hvad jeg stiller gulvvarmens FJVR-føler på, kan man høre at den justerer ind efter indstillingen, men indenfor få minutter suser den som om den står på stilling 3 eller 4. Det vil sige, selvom jeg skruer føleren ned på stilling 1/4, kan man høre at ventilen lukker til i forhold til dette, men efter få minutter suser den væsentligt højere end den burde, og der er også varmere i rummet end man ville forvente på stilling 1/4 (eller bare på stilling 1, for den sags skyld). Da vi havde beholderen, indstilede ventilen sig trods alt som jeg bad den om, men nu med varmeveksleren er det som om den ikke kan finde ud af at indstille sig korrekt. Jeg spurgte VVS-manden om det virkelig kunne passe at gulvvarmen kørte via beholderen/veksleren, og det mente han bestemt ikke gav mening, specielt fordi gulvvarmen, så vidt jeg kan se, blot er koblet på til- og fra-rørene på radiatoren i badeværelset.
Jeg er godt nok ved at være desperat, fordi jeg kan se min fjernvarmeregning bare stiger og stiger. Til at illustrere hvor slemt det er, brugte vi i HELE maj 2019 0,775 MWh - i maj 2020 har vi indtil videre (altså på blot 11 dage) brugt 1,42 MWh. Det tærer vildt meget på mig, og jeg har lige nu og her set mig nødsaget til at slukke helt for gulvvarmeføleren, da fejlen jo nok nærmere ligger i konstruktionen af gulvvarmen (altså at den får varme fra varmeveksleren, og konstruktionen medfører så af en eller anden grund at den står og hiver varme igennem konstant, uanset indstilling), fremfor at det faktisk var beholderen der var en fejl på (så farvel til de penge den veksler og VVS-timer kostede....)
På forhånd tak for hjælpen!

Hilsen Mikkel
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Og så lige et tillægsspørgsmål - kan man skifte en FJVR-ventil til gulvvarme ud med en RA-UR-ventil, eller kan RA-UR kun bruges til "rigtige" radiatorer, og ikke til gulvvarme?
FJVR ventilen er en returventil, som er ligeglad med, om den sidder på en radiator eller gulvvarme (som bare er en radiator støbt ind i gulvet). Er du sikker på, at termostaten er monteret rigtigt. En indstilling på mellem 1 og 3 bør give en tilpas temperatur på gulvet.

fase
Hej
Tak for dit svar. Jeg er med på at FJVR-ventilen er en returventil, som både kan bruges til almindelige radiatorer og gulvvarme. Hovedspørgsmålet var om gulvvarmen i sin tid kunne være etableret så varmen kommer som varmt brugsvand, i stedet for fjernvarme. Grunden til dette lidt spøjse spørgsmål er, som jeg skrev ovenfor, at da jeg slukkede helt for min varmtvandsbeholder en dag i sidste uge, skulle FJVR-føleren til gulvvarmen skrues helt op, før den meeeget langsomt varmede gulvet op. Da beholderen var tændt virkede gulvvarmen "normalt", og varmede kraftigere eller svagere alt efter hvordan FJVR-føleren var indstillet. I normal drift stod gulvvarmen normalt omkring 2½.
Nu, efter jeg har fået en varmeveksler på, virker det som om jeg ikke kan justere hvor meget varme jeg vil have i gulvet, kun om varmen skal være helt slukket (FJVR-føleren i stilling "nul-streg") eller tændt (føleren instillet på havad som helst andet end stilling nul-streg).
Sidespørgsmålet om RA-UR er fordi jeg intet sted online kan læse om RA-UR kan bruges til gulvvarme, som jo føler på vandtemperatueren, i modsætning til en RA-N/U, som føler på lufttemperaturen. Jeg ved ikke om mit gulvvarme er etstrengs eller tostrengs, men det kan I måske se ud fra billederne.

Og så lige et yderligere sidespørgsmål: Det lille stykke rør over RA-U-ventilen ind i selve radiatoren på billedet bliver ret varmt, når gulvvarmen er tændt, men radiatoren er slukket (dvs. Eco 2 stillet på 6 grader). Er det simpelthen bare "overført" varme igennem metallet fra rørene, fordi der løber varme igennem til gulvet, eller er det fordi ventilen til radiatoren ikke lukker helt til, så der siver varme ind i radiatoren? Selve radiatoren er ikke mærkbar varm, men heller ikke helt kold som hvis den var slukket.

Hilsen Mikkel
Gulvvarmen kommer helt sikkert IKKE fra dit varme brugsvand, - i så tilfælde skal du jo have en retur fra gulvvarme tilbage til varmeveksler, hvor det så varmes op igen før det tager en ny tur i dit gulv.
Desuden er din radiator tydeligvis koblet på den samme frem og retur, som din gulvvarme, - så skulle den jo også køre på brugsvand, - så nej, det er ikke det, som er problemet.
djaydjay skrev den 12-05-2020 16:08:23

Gulvvarmen kommer helt sikkert IKKE fra dit varme brugsvand, - i så tilfælde skal du jo have en retur fra gulvvarme tilbage til varmeveksler, hvor det så varmes op igen før det tager en ny tur i dit gulv.
Desuden er din radiator tydeligvis koblet på den samme frem og retur, som din gulvvarme, - så skulle den jo også køre på brugsvand, - så nej, det er ikke det, som er problemet.

Hej

Mange tak for dit svar. Jeg var også selv meget tvivlsom omkring den mulighed, da det overhovedet ikke gav mening for mig at bruge brugsvand til gulvvarme (eller en radiator, for den sags skyld)! Det lyder til at jeg heldigvis kan udelukke at det er årsagen.

Har du noget bud på, hvorfor min gulvvarme nu tilsyneladende ikke kan justeres mere præcist end tændt eller slukket, efter jeg har fået varmeveksler på i stedet for en varmtvandsbeholder? Eco 2 på radiatoeren i badeværelset har hele tiden stået på 6 grader, da badeværelset blev rigeligt varmt blot med gulvvarmen tændt. Er det måske bare de første dage at føleren skal "vænne" sig til at der er kommet varmeveksler på, eller noget i den stil? Og ville det hjælpe, og overhovedet være muligt, at udskifte FJVR-ventilen med en RA-UR, når det handler om gulvvarme? Og skal jeg i så fald bare bruge en almindelig RA2990 snap-føler, eller en speciel føler til returventil?
Igen, på forhånd tak.

Hilsen Mikkel
Annonce
Hvilken temperatur er fremløbe på sekundærsiden på din varmeveksler stillet til. den skal naturligvis være over den temperatur din returventil er stillet til. Det vil sige en fremløbstemperatur på 50°C Eller lidt over. Er fremløbsikke varmt nok, vil returtermostaten åbne fuldt indtil returvandet er for varmt.

fase
S. Fabrin skrev den 12-05-2020 16:51:37

Hvilken temperatur er fremløbe på sekundærsiden på din varmeveksler stillet til. den skal naturligvis være over den temperatur din returventil er stillet til. Det vil sige en fremløbstemperatur på 50°C Eller lidt over. Er fremløbsikke varmt nok, vil returtermostaten åbne fuldt indtil returvandet er for varmt.

 VVS-manden indstillede varmeveksleren ved montering i går. Den grå termostat på fremløbet står på 5, og bypass-ventilen står på lige under 3, cirka 2 2/3.

Jeg tjekkede lige gulvvarmen igen, og selvom FJVR-føleren nu er stillet på stilling nul-streg, suser den STADIG. Det vil sige, det virker som om at der stadig siver varme igennem gulvvarmerørene, selvom returventilen burde være helt slukket??? Ventilen blev slukket for cirka seks timer siden, men gulvet er stadig lunt, og ventilen suser som nævnt stadig. Al restvarme burde vel være ude af gulvet efter seks timer? Gulvfladen er cirka 8 m2.


Hilsen Mikkel
Dit gulv vil sikkert være lunt efter 6 timer. Har du ikke et billede af din varmeveksler, for jeg forstår ikke helt det med indstillingerne af termostaterne på veksleren. Hvis returtermostaten er helt lukket, betyder det, at der løber vand igennem med en temperatur på ca. 10°C, så måske er det det, du kan høre.

fase
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis