Aftale om ny slags tilstandsrapporter

http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=231432

Aftale om ny slags tilstandsrapporter


/Ritzau/ - 23:50 - 18. dec. 2003


»Nu klipper vi navlestrengen mellem ejendomsmæglere og bygningssagkyndige og stopper pengestrømmen mellem dem. Sådan sagde erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen torsdag aften til TV-avisen, efter at han tidligere på dagen havde fremlagt sit indgreb over for ejendomsmæglerne om en ny form for tilstandsrapporter ved huskøb.

Indgrebet kommer, efter at TV-avisens Pengemagasin for tre uger siden påviste, at ejendomsmæglere ofte presser bygningssagkyndige til at pynte på deres tilstandsrapporter, så husene bliver lettere at sælge. Desuden krævede flere ejendomsmæglere ofte honorar af de bygningssagkyndige for at anvise kunder. De bygningssagkyndige turde til tider ikke sige nej af frygt for at miste ordrer.

Når aftalen træder i kraft næste år, sker afregning udelukkende mellem sælger og bygningssagkyndig. Ejendomsmæglerne må ikke længere henvise konkret til en eller flere sagkyndige. Og det er sælger, der skal træffe aftale med den bygningssagkyndige om tilstandsrapporten.

Formanden for EDC-kæden, Poul Erik Bech«, siger til TV-avisen, at han frygter, tilstandsrapporterne nu bliver dyrere.

Det afviser formanden for de bygningssagkyndige, Niels Christoffersen, der mener, at tilstandsrapporterne nu vil blive bedre og grundigere til samme pris.

»Nu skal vi ikke længere betale kommission til ejendomsmæglerne,

siger han til TV-avisen.


Mvh ThomasB
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej ThomasB

Det bliver måske lidt bedre, men det ændrer jo ikke på det faktum at ejendomsmægler og sælger stadig et sammenfaldende ønske om at tilstandsrapporten ser så 'pæn' ud så muligt. Så mon ikke sælger alligevel spørger ejendomsmægleren hvem der laver de 'bedste' tilstandsrapporter.

Lad os se det i øjnene: Tilstandrapporter og ejerskifteforsikringers primære formål er at sælger ikke kommer til at hænge på noget (Det var vist ikke intentionen, man må vel sige at man har gjort køberne en bjørnetjeneste )

Lad os hellere få nogle navne på bordet som køber kan tage fat i. Jeg kender 2 som havde Bo Frimodt (som også var med i TV programmet om dette emne) ude at kigge. Og han er seriøs, og der får du de ting i vide, du som køber er interesseret i.

mvh
Jens
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis