Renovering kældervægge

Er ved at renovere min kælder, og kan se, at væggene op mod jorden, er beklædt med troldtekt. Er i tvivl om hvorvidt, jeg skal lade troldtekt blive på væggen, og så pudse op, og evt. sætte armerignsnet på, eller om jeg skal hive det hele af, og sætte Skamowall/ multipor plader op i stedet

Mht. Skamowall/ multipor, er der så en forskel, eller er det blot 2 forskellige producenter ? Vil det iøvrigt være tilstrækkeligt med 2,5cm plader ? Kan se, de anbefaler 5/6 cm plader, men er det nødvendigt med en kælder, der er åben i niveau og får gulvvarme ? 
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det må du hellere høre producent om. Umiddelbart ville jeg være betænkelig ved at pudse Troldtekt i en kælder. Det er trods alt organisk. 

Mvh Troels
Altså jeg har aldrig arbejdet med skamowall eller multipor plader, men når man kikker på deres dokumentation så er der den forskel at multipor isolerer cirka dobbelt så meget som skamowall for en given tykkelse. Altså effekten af 50mm multipor er dobbelt så god som effekten af 50mm skamowall.

Hvor meget tykkelse du har brug for er jo dit eget valg. Det er klart at jo mere isolering jo billigere vil din varmeregning blive - men da prisen på pladerne er ret høj så tror jeg ikke du vil kunne retfærdiggøre investeringen den vej rundt.


Ask
Okay, kunne der være et alternativ? Man ville vel ikke undlade isolering på de vægge der er under jorden ? 
Jo. Det er bestemt også et alternativ ikke at isolere. Troldtekt er vel ikke et varmeisoleringsmateriale. Det er begrænset hvad det betyder for din varmeregning at fjerne dem. 

Mvh Troels
Okay, nu er halvdelen af min kælder godkendt til beboelse. Der er to værelse, hvor det ene har to væge der er under jorden, og det andet værelse har en væg under jorden. Begge værelser har en væg, der i niveau. Vil man helt kunne undlade isolering, af de vægge der er under jorden? Det er jo mange penge, at smide efter Skamowall plader, hvis det ingen nævneværdig effekt har alligevel. 
Annonce
Det er der nok forskellige perspektiver og meninger om. Som sagt, din troldtekt isolerer ikke for varmen, læste et sted, at de isolerer halvt så godt for tilsvarende tykkelse rockwool. Så lige nu har du måske noget der svarer til 20 mm rockwool. Det er ingenting.  

Og hvis ikke dine radiatorer ikke nu står og banker derudaf, så tror jeg ikke du kommer til at mærke det på varmeregningen - slet ikke for tre vægge. Der er nok bedre steder at sætte ind. Du kan vel altid starte med at tage Troldtekt ned og se hvordan varmeforbruget udvikler sig.
 

Mvh Troels
Okay lyder fornuftigt, er i gang med at renovere kælderen, så pt. er der ingen varme, men før virkede den ikke kold. Gulvet bliver isoleret ( det var det ikke før ) og der bliver gulvvarme. Så tænker måske pengene på Skamowall kunne bruges andetsteds ? 
Altså hvis du opsætter pladerne skulle det mere være for den fugtregulerende effekt end for den isolerende.

Men hvis du alligevel har gulvet hugget op kunne du jo overveje at lægge et indvendigt dræn for at tage toppen af fugten. Det tror jeg ville være bedre givet ud

Ask
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis