Kan min vinkelsliber repareres

Efter jeg havde været i gang med at slibe med diamant-kop på beton (måske lidt for hårdt for den) er min vinkelsliber (Bosch PWS 750-125) holdt op med at dreje skiven når jeg starter den. Motoren kører godt nok og skiven kan også godt komme lidt op i omdrejninger, men ved den mindste modstand stopper skiven men altså ikke motoren.

Jeg har skilt vinkelgearet ad, som tilsyneladende ser fint ud, men spids-tandhjulet for enden af motorens aksel sidder løst på akslen. Jeg kan ikke se hvordan tandhjulet har været fastholdt til akslen. Spids-tandhjulet kan give sig ca. 2 mm i akslens længderetning og altså dreje rundt om akslen. Er der nogen som har kendskab til om og hvordan den kan repareres?

Spørgsmålet er om den kan repareres (af mig selv) eller om jeg "bare" skal købe en ny. Jeg vil forsøge reparation hvis det er muligt, så verden kan spares for at produktionen af en ny vinkelsliber.
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg vil tro at den spids tandhjul er krympet på. Det vil sige at hullet i den var få 1/100 dele mindre en akslen. Så er tandhjulet udvidet ved opvarmning og sat på akslen. Når det så køler ned sidder den uhjælpelig fast.
Når den først er gået løs, så er denne lille størrelses forskel slidt væk og det står ikke til at redde her i DK.
Sad du i et udviklingsland hvor prisen på sådan en fyr nærmer sig en månedsløn, kunne man forsøge at skille det helt ad, dreje/slibe  4 - 5 mm af akslens ende så den ikke når ud til toppen af tandhjul og så forsigtig svejse ned i hullet.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tandhjulet har sandsynligvis været presset på, når du har belastet maskinen er tandhjulet blevet varm, og udvidet sig, så derfor er det nu løst.(eller momentet simpelthen har været for stort, så akslen har drejet rundt)
Hvis tandhjulet kan komme af, kunne du jo rengøre og affedte, og lime det med loctite, ved ikke om det kan holde.
Alternativt kunne du få tigsvejset, et par små hæftninger, men en fuldsvejsning vil nok varme tandhjulet så meget op det mister sin hærdning.

Se begge forslag som alternativ til at skrotte den, så ikke den perfekte reparation.

Du kunne jo også spørge på prisen på et nyt anker med tandhjul, men nok for dyrt?


Vi prøver igen, i morgen --
Bosch reservedele er tissehamrende dyre , med forsendelse osv løber det op , meget op ..................

Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............
Jeg har haft den regelmæssige service på den type maskiner ( ca. 120 stk ) i 20 år. Det eneste der overhovedet blev lavet var opkortning af knækket kabel,ny stikprop hvis den var smadret og enkelte gange nye kul. Den type fejl som vi ser her gav direkte billet til skrotkassen.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Du kunne prøve, med et ordentlig bor, om du kan bore et lille hul ned mellem "aksel" og tandhjul. Hvis det lykkes, så skal du slå en stålstift - helst en spændestift ned i hullet. Det vil låse det tandhjul fast.

Søren O
Annonce
Tak for jeres svar, selvom det jo lyder til at min ellers trofaste vinkelsliber nu er dødsdømt :(
Hvis jeg havde haft en TIG-svejser havde jeg nok forsøgt med et par punktsvejsninger imellem tandhjul og aksel. Jeg tvivler på lim vil holde, for tandhjulet kan ikke komme af for at rengøre.
Jeg synes ikke det er til at komme til at bore som du foreslår Søren, da akslen yderst er lidt tykkere end resten af aksel.

Det ender nok med at jeg skriver vinkelsliber på ønskesedlen.
Bliver enden af akslen, der stikker ud gennem tandhjulet, brugt til noget?
Hvis den ikke gør kunne du slibe den væk, og bore ned som Søren foreslår.

Vi prøver igen, i morgen --
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis