Hej
Vi vil gerne lave en større terrasse end vores nuværende. Vi bor i et klassisk muremestervilla fra 30'erne, hvor der er en høj kælder. Vores nuværende terrasse er lavet oppe i niveau med stueetagen og består fliser lagt på grus og lerjord. Den er indrammet af muret vægge.
Vi vil gerne beholde væggene i siderne og bygge den nye træterrasse længere ud i haven. Se oprindelig tegning vedlagt, her med lerjorden gravet væk og muren fjernet.
Spørgsmålet er så:
1) Bør vi fjerne muren ud mod haven og grave al lerjorden væk? Eller kan vi nøjes med at fjerne den del af muren som er i vejen for udvidelse og så blot støbe sokkelsko i lerjorden og anvende den resterende mur som fundament?
2) Ved kraftig regn kan vi opleve en smule opstigene fugt i kældergulvet men giver det mening at fjerne jorden i forhold til dette på denne side af kældervæggen? Eller er det tilstrækkeligt at blot lave et godt fald i lerjorden ud mod haven og herefter ligge ukrudtsdug? Lige nu bliver al regnen fanget indenfor disse mure og kommer dermed ikke væk fra huset.
På forhånd tak for jeres råd og vejledning.