Hej LDS'ere,
Til vores 100+ år gamle hus har vi for et par år siden fået lavet en skøn tilbygning. Den er selvfølgelig isoleret efter alle kunstens regler, soveværelset er desværre bare umuligt at holde "frisk".
Vinduet i rummet er ikke stort (og sidder over sengen dvs med kuldefald ned i hovedet på os, men det er et mindre problem). Desuden er det svært at skabe gennemtræk for døren holder vi altid lukket for ikke at få lys (og katten) ind. Det skulle jeg selvfølgelig have tænkt på da jeg designede tilbygningen, men det er desværre for sent :-) Så nu håber jeg at nogen af jer herinde kan hjælpe med gode råd og erfaringer!
Det første jeg gjorde var at montere en ventilator i loftet. Den hjælper noget, men om sommeren er varmen i rummet stadig et stort problem ud over den generelle udfordring med at udluftet rummet.
Der er fladt tag på tilbygningen så det ville være relativt enkelt at montere en ventilationskanal i loftet i den anden ende af rummet væk fra vinduet så vindue+kanal ville give noget mekanisk cirkulation. Er det den rette løsning?
Alternativt har jeg set på DUKA ONE PRO 50+ som også er vel omtalt herinde. Det vil være nemt at montere den i væggen (samme væg som vinduet) og det lyder på andre herinde til at den er meget støjsvag. Vil den være den rette løsning?