Hej metteml.
Tak for din besked. Jeg fik ikke selv nogle svar herinde, så jeg har snakket med diverse håndværkere i stedet.
Du kan lige få de ting jeg fandt ud af :)
Er det et problem at jeg ikke støber det hele samme dag? Jeg tror nemlig ikke jeg kan nå at blande så meget beton.
Det er slet ikke noget problem.
Hvor brede blokke skal jeg vælge? Kan 19 cm "klare" det?
19 cm er fin - hvis jeres mur skal være 90 cm over jorden, skal i ikke vælge blokke der er smallere.
Skal fundablokkene behandles under jorden? Eller kan de rå blokke klare at stå under jord?
De rå blokke kan godt tåle at stå i jord. Der hvor der er jord på den ene side og luft på den anden, kan man med fordel bruge grundmursplade på "bagsiden". Så beskytter man muren lidt.
Jeg har læst flere steder at støttemuren skal drænes godt på bagsiden. Er det fint at smide ralsten ned, eller skal der mere til?
Jeg har blot brugt grundmursplade og smidt stabilgrus ned i hullet for at fylde op.
Jeg er lidt nervøs for at man kommer til at kunne se at muren er bygget af fundeblokke (så man kan se blokkene i vådt vejr). Min plan er dog at pudse den og til sidst male den, så jeg mener ikke det skulle være et problem. Men tager jeg fejl?
Vi har pudset dem i betonpuds, da det så holder til lidt af hvert. Man kan kun skimte "blokkene" når det har regnet meget. Murene er indtil videre ikke malet.
Det er ikke planen at støttemuren skal have nogen hældning. Er det helt tåbeligt at lave en 1 m høj mur uden hældning op mod jorden, eller er det ok? Kan det hænge sammen med hvor brede blokke jeg vælger?
Det er helt fint uden hældning.
Hvordan afslutter jeg muren ovenpå? Min kone vil gerne have at jeg bare pudser+maler toppen, men jeg har forklaret at vandet altså skal kunne løbe af. Hvis jeg pudser den med en meget lille hældning, vil det være nok?
Vi er endt med at lægge fliser ovenpå. Det beskytter også muren en smule mod regn.
Jeg starter med en 12 meter lang mur, men skal ende med at bygge omkring 40 meter. Hvor stor en betonblander skal jeg købe? Er 100-120 liter fin?
Jeg endte med at købe en Atika som har været super til projektet.
Lidt ekstra tips og tricks:- Du skriver at i er i tvivl fordi muren skal 90 cm ned (frostfri). Det er helt korrekt. Jeg er lidt usikker på hvor meget man risikerer ved at sætte den højere, men jeg tog ingen chancer. Vores er lidt over 90 nede... Det er hårdt arbejde, men det betaler sig!
- Når i blander betonen til funda blokkene, kan i med fordel blande den meget tynd. Vi startede med at blande den så den næsten ikke var flydende, men en entreprenør anbefalede at vi blandede den meget flydende. Så kunne vi bruge en spand til at hælde beton i fundablokkene. Meget lettere! Og da fundablokkene suger en del væske er det ikke noget problem.
- Undersøg kvaliteten på fundablokkene inden i køber! Jeg bestilte blokkene uden at tjekke, og fik leveret en masse sten der var "ukurante" hvilket betød at hver sten skulle nivelleres med små klodser. Det er virkelig ikke optimalt, og skyldes formentlig at producenten ikke var god (nok). Hvis i køber nogle ordentlige, kan i nøjes med at sørge at at første række står i vatter. Derefter kan i lægge 3 rækker sten nærmest uden at måle og fylde beton i.
- Husk armering.
Det var vist det hele. På trods af nogle VIRKELIG dårlige fundablokke, er vores projekt blevet super godt!