Krav til vådrum - fuge i bruseniche og evt bagfald på resten af gulvet

Hej alle LDSere.

Jeg er helt ny her i forummet. Håber at nogen kan hjælpe med følgende:

Vi er i gang med en badeværelsesrenovering i et parcel hus fra 1972. Vi har valgt at hyre forskellige selvstændige håndværkere med gode ry, og selv køre projektledelse på det.

Det er gået rigtig fint. Nu kommer jeg dog muligvis til kort ift at kunne tjekke om mureren overholder de krav der skal være - jeg har læst i SBI 252 men føler mig ikke sikker. Derfor:

1. Mureren har sat vægfliserne i brusenichen meget tæt på gulvfliserne. De fleste steder er der kun 2-3 mm mellemrum til fuge. Jeg læser i SBI at der bør være min. 6 mm mellemrum til elastisk fuge eller 8-10 mm ved hård fuge. Er det rigtigt læst? Og er det et problem? Og i givet fald: hvor stort et problem er det ift hvad en tilsynsrapport ville sige ved et senere salg af huset?

2. Er det i det hele rigtigt læst, at der faktisk ikke er krav om elastisk fuge i brusenichens samlinger - såfremt det bagved- og underliggende materiale er stabilt (betongulv og letbetonvæg) og udført korrekt med membran osv.

3. Der er (😬😬😬) muligvis bagfald på det resterende badeværelsesgulv. I hvert fald er det højst vandret. (Dvs på den del af gulvet der ikke er selve brusenichen. Selve brusenichen har fald på 1,5%, så det er fint). Mureren har selv støbt gulvet så det er noget han selv har kunnet styre. Og aftalen var et lille fald mod brusenichen for at undgå den situation vi netop kan opleve nu.

Så hvad er rådet hvis der er bagfald efter jeg har målt det? Er der en tolerance hvis det kun er en lille bitte smule? Det ses ikke direkte og udgør ingen kosmetisk problemer - men kan blive problematisk senere. Igen ved fx evt hussalg. Og det vil vel blive en stor udgift for en selvstændig murer at løse det (minimum en ny sending fliser plus arbejdstid). Men det er jeg vel nødt til at bede om at få det ændret i så fald? Eller skal man bekoste en sagkyndig til at vurdere det inden man laver en sag ud af det? Hvad tænker I?

Håber nogen har gode input :-)

Mvh Sune.
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du er i tvivl om bagfald, så smid en spand vand på.

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis