Lydisolering af trykluftkompressor.

Jeg har sådan en almindelig 2 hk kompressor, med 24 liter tank, til at stå i min garage. og jeg bruger den faktisk ganske meget .
Men, man får jo et chok når den starter, og når den kører larmer den jo som en svigermor på udsalg. 

Nu fik jeg så ideen at jeg måske kunne lydisolere den så støjen blev mere udholdelig for mine sarte ører.

Jeg har 3 ideer til det.

1. Sætte hele kompressoren i et gammelt køkkenskab, bore huller til luft ind imod væg.

2 . Som 1. Men bygge et rum/skab udenpå som er indvendig beklædt med flamingo. Stadigvæk med rigelig luft omkring så kompressoren kan få luft

3. Pille tryklufttanken af kompressoren og skrue den op på væggen et andet sted i værkstedet.
Så vil jeg lydisoler kompressoren som nr 2, men måske komme et 3. lag lydisolering omkring med rockwoll eller andet "blødt" materiale. - Jeg må så finde ud af rækkefølgen i.f.t. hvordan støj dæmpes med blød/hård materiale.

Er der noget jeg har overset ? eller er det bare at gå i gang ?


Har besluttet mig for at blive en gammel sur mand. -Nu venter jeg så bare på at blive gammel....
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er ret vigtigt at din kompresser kan få køleluft. Som lydisolering vil jeg anbetale noget med åben overflade, f.eks. hårde gulvbats eller industribats.
Køleluften skal så igennem en lydisoleret luftsluse.

Søren O
Har selv lavet lyddæmpning af en lille 6l kompressor der er tilkoblet pillefyret.  Jeg byggede en kasse i 22mm krydsfiner. I den ene ende er der hul hvor der bagved er opbygget en labyrint ligeledes i krydsfiner. Alle indvendige flader er påklæbet skumgummi incl labyrinten. Endelig er hele kassen med kompressoren inden i sat på nogle store gummiklodser.
Nu er dit projekt lidt større. Men principperne er selvfølgelig de samme.
Lidt kommentarer:
1 Byg kassen i noget stift og tungt. De større flader skal sikkert drives af med lægter eller andet. Sæt et lag (eller to) fibergips udvendigt. Fibergips er tungt og mere dødt i det end træplader.
2 Flamingo er uegnet til lyddæmpning. Skumgummi er ok men det bedste er nok rockwool.
3 Husk kompressoren skal kunne trække vejret OG kunne komme af med varmen. Istedet for et hul i kassen kunne der måske laves hul gennem væggen ud til fri luft, med mindre det vil forstyrre naboen istedet.
4 Måske kompressoren kunne sættes op på nogle gummiklodser.

En sidste ting du faktisk lige skulle checke inden du begynder på alt andet er at kontrollere om der sidder en ordentligt lyddæmper på indsugningen. Rigtig meget larm kommer faktisk fra indsugningen.

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Tak for svar...
@Kermit_369.    Har din opbygning hjulpet mærkbart på støjen ?

Har besluttet mig for at blive en gammel sur mand. -Nu venter jeg så bare på at blive gammel....
Helt sikkert. Den er da på ingen måde blevet lydløs. Så skulle kassen nok have været større så der var plads til mere isolering end de ca 20mm skumgummi.
Men det har taget rigtig meget. Og i stedet for den høje snerren er det nu en slags dyb brummen.

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

@Kermit_369

Det var lige det jeg var ude efter.....

Mange tak..

Har besluttet mig for at blive en gammel sur mand. -Nu venter jeg så bare på at blive gammel....
Annonce
Hård rockwool bats, skulle være mest effektivt, til støjdæmpning, generelt jo tungere jo bedre. Til biler findes der blygummi, som nok også vil være godt.
Kan du føre indsugningen udendørs vil det også hjælpe..

Vi prøver igen, i morgen --
Hård rockwool er godt, der findes også støjdæmpende skumgumme, men det almindelige skumgummi giver ikke noget.
Blygummi er kun til at lime på plader der ellers kommer i resonans. Det dæmper ikke luftbåren lyd.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis