Den ser lidt trist ud, må man sige. Jeg ville starte med at give den en tur med en plænelufter, hvilket i sig selv kan give nyt liv til en kedelig græsplæne. Herefter ville jeg sprede nogle græsfrø sammen med noget gødning - en NPK plænegødning er fin nok, men hvis du kan få Urea, så er det bedre, da græs ikke har et behov for fosfor og kalium. Husk altid at sprede frø og gødning umiddelbart inden der kommer regn. Ud over det vil jeg anbefale dig at indstille din plæneklipper til ikke at klippe for tæt. Hvis græsset bliver barberet for langt ned, så giver det lys til andre vækster, så bare lad den vokse lidt højere, så den kan kvæle ukrudtet. Hvis din plæneklipper tillader, at afklip fordeles jævnt (altså ikke i skyder "pølser" ud til siden), så lad afklippet ligge, da det er fyldt med næring / kvælstof. Pøj pøj!
Hellere leje end at bo på gaden.