Tips til udmåling inden fliser

Jeg er så småt gået i gang med at gøre klar til fliser udenfor, en slags terrasse ved bagdøren, på omkring 35m2. I midten kommer der et 3m linjedræn/afløb (tror jeg de hedder)

Har aldrig rigtigt lagt sådan noget fra nyt, kun repareret på andre belægninger, men er der nogle gode tip til at få målt rigtigt op, få rigtig fald osv? Sætter man pinde i rigtig højde eller snore? Eller nøjes man med at vibrere og så starter langs en kant?

Alle tips modtaget så jeg kan få startet rigtigt op :)

 

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du lægger stabil grus ud og vibrerer. Liniedræn etableres og lægges vandret hvis det er typen med indbygget fald. Ellers lidt fald på denne hen imod udløb. Så kan du udlægge sand og vibrere det på hele areal.
Nu kan du nivellere ud og på så lille et areal kan du ca. 2- 3 m væk fra liniedræn lægger du 1 flise så overkant er 2-3 cm over linjedræn. Når denne flise løftes væk har du fremtidig overkant af sandlag.
Dette gentages et par steder i lige linje parallel med linje dræn. Så udlægges ledere enten  3/4" vandrør, tilsvarende vinkeljern, eller et bræt på højkant så det netop ligger med overkant plan med dine udmålte punkter.
Nu kan du lave et lige bræt med et hak i den ene ende på flisernes tykkelse minus 0,5 cm Så trækkes sandarealet af med brættet på dine ledere og hakket på kanten af linjedræn. Mangler der eventuelt et stykke at rette af uden for leder kan det gøres med brættet. Leder fjernes og rillen efterfyldes, stampes op og jævnes ud med f.eks. bagsiden af en gadekost, sneskraber eller lignende.
Dette princip kan bruges både i ender og den anden side af linjedræn.
Når fliser er lagt og der er fejet en del sand ned imellem dem vibreres der igen oven på fliser ( ved små fliser ) Så kommer overkant forhåbentlig ned i nærheden af linjedræn og ikke under.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for den gode gennemgang, men skal jeg ikke starte ved husmuren og så køre ud, indtil jeg har x antal fliser og så lægge drænet i? Tænker det er mere præcist end at begynde ved drænet. Drænet skal ligge ude i midten af det hele.

En anden ting, er det noget problem i at vibrere mere hen ad vejen. Når jeg fx. har lagt 1/4 af fliserne, kan man så stadig vibrere området udenom, uden der går en masse galt? Synes det er svært at få det hele området jævnt på én gang

 

Jeg har ikke taget stilling til afstande, det er mest faldet der er beskrevet. Du kan måle afstand op, og så lægge linjedræn efter det, så du ikke får skæringer ved huset. Det betyder ikke noget om du får drænet lagt 10-20 mm for langt væk, det kan sagtens justeres i fugebredde.
Det er altid lettere at færdig gøre vibrering over det hele. Så kan du naturligvis rette sandet af på den ene side og lægge fliser der hvorefter du retter den anden side af.
Men det giver let nogen overgange, så på så lille et stykke ville jeg rette det hele af, så enderne også er ok.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis