Jeg tænkte over om ikke man kunne sætte en lille 500 watt vindmølle op i haven, og omdanne energien til varme. Men hvis jeg søger på det er det ikke særligt omtalt, så jeg tænker der nok er problemer. Men hvorfor egentligt det? Man skal vel ikke bruge en inverter, for man må da kunne omsætte de 12 eller 24 volt direkte til varme, eller hvad? Der behøver jo heller ikke være nogen styring, al strøm skal bare omsættes til varme med det samme. Jeg ved godt det ikke er meget energi den laver, men hvis jeg kunne få bare 150 watt ned i min kælder i timen når det blæser (= 3,6 kwh på et døgn) , så er det da også værd at tage med. Især om sommeren når der er slukket for fjernvarmen og lidt varme vil gavne. Man må kunne bygge noget for under 1.000 kr af brugte dele.
Så hvorfor gør man ikke det? :)