Behandling af møbel til "udestue"

Hej alle,

Jeg er helt ny her - håber jeg har valgt det rigtige forum? Ellers må I endelig sige til!

Jeg forsøger at lave et møbel til en udestue vi har. Det er dog ikke en helt almindelig udestue, og det er nok også derfor jeg er i tvivl om hvordan min konstruktion skal behandles. "Udestuen" er et slags glasbur imellem to terrasser. Ud af 4 facader er der to af glas, 1 af mur og den sidste er så glas ind til vores stue. Der er ikke indlagt varme derude, hvilket betyder at om vinteren er der tæt på frysepunktet og om sommeren sørger de store glaspartier og solen for at der bliver op til 35 grader derinde. Jeg forestiller mig derfor at der bliver ret fugtigt derinde, ikke mindst fordi at det gamle (billige) møbel vi havde stående derinde begyndte at bule flere forskellige steder i diverse spånplader. Glaspartierne er dog skydedøre, så det er altså ikke fordi at det kan regne ind - der burde derfor ikke være nogen direkte fugtkilder udover luftfugtigheden.

Jeg har lavet et træ-skelet i almindeligt fyrtræ (ala dem her https://www.jemogfix.dk/hoevlet-forskalling-25-x-50-mm/4230/025050-0240/) og har så tænkt mig at beklæde det med MDF plader. Jeg ved godt at MDF og fugt ikke er den bedste kombination, så jeg er indstillet på at give dem masser af behandling - men hvilken slags? Jeg regner med at de skal males i en eller anden farve, men skal de "lukkes" med en form for grunder/primer først?

Og hvad med det indvendige træ-skelet? Skal det behandles med et eller andet så det ikke bliver påvirket alt for meget af luftfugtigheden?

Hvis I har nogle specifikke produkter I vil anbefale må I gerne smide et link eller to. Jeg bor i nærheden af både Flügger, Harald Nyborg, Jem og Fix osv. :)

Håber at I kan gøre mig klogere :)
0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også