Gipsplader direkte på gammelt pudset loft uden nedsænkning?

Jeg har omsider fået fjernet det nedsænkede loft og jeg må sige at rummet opleves helt anderledes med 275 til loftet kontra de ~240 der var tidligere. Spørgsmålet er nu hvordan jeg skal gribe opgaven an med at reparere loftet. Der er ca. 30 kvm loftsareal hvoraf 1/4 helt mangler puds og hvor 1/2 (hvis ikke mere) har store revner og krakeleringer. Jeg tænker at det nemmeste er at montere nye gipsplader, men jeg vil gerne undgå at montere forskalling for ikke at tage af loftshøjden.

Jeg har udmålt loftet med nogle lange retteskinner og det er ikke helt plant. Stuen er ca. 8,5 meter lang og 3,7 meter bred. På den brede side er der afvigelser på ca. 4-7 mm. Men hvor meget gør det egentligt i forhold til at montere gipspladerne? Kan man ikke "justere lidt i skruerne" undervejs når man sætter pladerne op? Alternativt. plet- evt. fuldspartle hele loftet med gipsspartelmasse og en bred spartel for at skjule evt. skævheder? Planen er at der skal filt op på loftet.

Hvad ville i gøre og er de rnogen der har gjort noget tilsvarende?
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det lyder som en pænt dårlig ide. Det bliver aldrig godt. Pladerne skal sidde på en forskalling.

Du kan nedtage resten af pudsen får at få en nogenlunde plan flade. Det gøres nemmest med at køre en spade hen ad loftet. Det går hurtigt, men det sviner en del.

Derefter lave forskalling med 25x100 mm forskallingsbrædder, så plader og armeringstape i samlingerne. Til slut - filt og maling.

Hilsen Jens J.

"Køb billigt og græd mange gange, eller køb kvalitet og græd én gang"
Hej puggi

Enig med Jens!
Du kan også skrue forskallingen direkte i loftet under pudsen med lange skruer.
Eventuelt kan du benytte "opretter"-skruer, der hvor pudsen er faldet helt af - de er bare ret dyre, har jeg ladet mig fortælle.. Har en håndværkerkammerat der gør det sådan lige pt. fordi han ikke gider det svineri, i forbindelse med en ejendom han renoverer.

Klart den mest rigtige løsning vil være at banke det gamle ned, som Jens siger. Det tager ikke så lang tid - men ja det er et svineri... har selv lige gjort det i både stueetage og en hel første sal, på i alt 180 kvm.. Loftshøjden bliver du glad for... :-)

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Hvis det var mig:  Skrab al gammel puds af, ja det sviner. Derefter sætte en skrue eller to i hver bjælke/forskalling-samling. Så gipsplader på, skruet helt tæt til forskalling. Fem/syv mm skævhed på et loft, vil jeg betegne som lige nok. Forskallingsbrædderne sidder så tæt at du ikke behøver at tænke på gipspladesamlinger, slet ikke når du osse sætter filt.

Venlig hilsen
Knud
For 10 år siden lavede jeg et hus for en bekendt. Det skruede jeg gips direkte på det pusede loft spartlede det og filt på, det blev en succes og er stadig pænt efter 10 år

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Jeg har også prøvet at sætte gips direkte op på pudset loft med godt resultat. MEN når tråd starter skriver at der mangler pudslag på 1/4 del af arealet så kan det ikke lade sig gøre. Der skal monteres 20 mm forskalling, og så sættes passende klodser under hvor det er nødvendigt. Den nemmeste måde at rette det op på, er ved at bruge en laser. den stilles tilfældig ret højt oppe og højden måles op til laveste punkt. Det mål minus forskallings tykkelse er det man skal ramme.
I stedet for 2 lag gips kan du bruge 1 lag 12,5 mm fermacel med retkant. Det kompenserer lidt for forskallings tykkelse, Husk at retkantede fermacel skal limes i alle samlinger.
Det er nemmere at spartle pænt end typen med spartel kant.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Nu har jeg målt loftet ud igen (igen). Som i skriver er det nok bedst at pille pudsen af, den sidder også ret løst. Så tænker at jeg kan lirke det af i flager direkte ned i en balje. Så sviner det også mindre. De gamle forskallingsbrædder ligger på langs af stuen. Den førnævnte ujævnhed kommer af at de miderste forskallingsbrædder hænger lidt i forhold til de andre således så der er en "bule" på langs af stuen i midten.

Vil der være noget i vejen for at fjerne de midterste forskallingsbrædder helt? Det vil gøre det nærmere at montere en ny spredt forskalling på tværs af stuen (21x95) uden at klodse op i hver side hele vejen henover loftet? Alternativt kan det også være at den gamle forskalling viser sig at være så jævn at jeg blot kan bruge denne istedet.

Er der noget at vinde ved at montere to lag gips. Har kun købt til et lag nemlig. Tænker b.la. på støjreduktion. Som sagt er der udlagt rockwool 10 cm over det gamle loft som hviler på den gamle forskalling.
donttellscotty skrev den 30-03-2020 16:21:41

Hej puggi

Enig med Jens!
Du kan også skrue forskallingen direkte i loftet under pudsen med lange skruer.
Eventuelt kan du benytte "opretter"-skruer, der hvor pudsen er faldet helt af - de er bare ret dyre, har jeg ladet mig fortælle.. Har en håndværkerkammerat der gør det sådan lige pt. fordi han ikke gider det svineri, i forbindelse med en ejendom han renoverer.

Klart den mest rigtige løsning vil være at banke det gamle ned, som Jens siger. Det tager ikke så lang tid - men ja det er et svineri... har selv lige gjort det i både stueetage og en hel første sal, på i alt 180 kvm.. Loftshøjden bliver du glad for... :-)

 Du skulle vel ikke have et link til de skruer gad godt læse lidt om dem?

Hvis du alligevel vil forskalle ville jeg købe en kasse med plastik klodser i og lade pudset sidde det koster du 20 mm og det opdager du ikke når du er færdig alligevel. Min egen erfaring siger mig du ikke bliver så meget mere glad for at pille det puds ned. Så mit råd er og komme igang med det

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Jeg har kigget nærmere på loftet nu og kan ikke umiddelbart se at de gamle forskallingsbrædder er sømmet fast på overliggende bjælker. Det ser nærmere ud til at brædderne bare hviler på endemurene og derved har et frit spænd over 8,5 meter? Kan det passe? Det er en bungalow fra 30erne hvorpå der er bygget første sal. Jeg kan godt se de nye bjælker der vel er 45 x 250+ og gulvet ovenpå hviler på disse. Jeg bliver nu i tvivl om de gamle brædder kan bære et nyt gipsloft eller om de evt skal skrues på de nye bjælker?

Det er muligt jeg snydes lidt af at der stadig er puds flere steder og jeg derved ikke kan få øje på de gamle bjælker. Men bungalows havde vel let tag så måske man bare lagde brædderne henover i frit spænd?
Nej det gjorde man ikke. Brædder var sømmet i alle bjælker. Hvis det ikke er tilfældet så er det noget der er sket i forbindelse med ny tagkonstruktion.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også