Beklædning på skur / anneks

Vi ser på et hus, hvor sælger, som er tømrer, selv har opført et anneks. Vi kender ikke sælger og har ikke talt direkte med ham. Ifølge mægleren er annekset færdigt, og billederne på annoncen er fra december 2019. Ved fremvisning af boligen her i marts, ser annekset ud som på billederne fra december.

For mig ser det ud som om at annekset IKKE er færdigt, og at der specifikt mangler at blive lavet en form for inddækning. Materialet man ser yderst på facaden af annekset på billedet, er et blødt stof-agtigt materiale, som for mig virker til at skulle inddækkes med en form for facadebeklædning. Tænker også på at det jo ikke ligefrem ser godt ud fra siden, hvor slanger til varmepumpen er. De bør vel være skjulte bag en facade.

1) Hvilket materiale er det man ser yderst? (Isolering? Facadebklædning?)

2) Skal, bør eller kan man overhovedet beklæde facaden med noget?

3) Som lægmand, hvad ville en fagkendt så sige her. Tager mægleren fuldstændig fejl, og annekset er IKKE færdigt? Eller kan det virkelig passe at man kan afslutte det sådan her?

4) Såfremt annekset skal beklædes med noget, har det så været et problem at det har stået uden beklædning mindst siden december (formentlig længere)?

Mvh Jakob
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ligner vindpap med malet forskalling udenpå. Klar til at få monteret brædder.

Men når man så kigger på taget, så er det afsluttet med zink, hvilket man først gør til sidst.

Der dælme mærkeligt ud! 

Mvh. Christian M
 

Det lyder som forsøg på skønmaleri af ejendomsmægleren.

Kort og godt er skuret ikke bygget færdigt. Derfor kan du med god samvittighed forlange et afslag i prisen der modsvarer udbedring at eventuelle skader samt færdiggørelse efter anvisning fra fagfolk.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Har du checket hvordan annekset er tegnet på byggetilladelsen. I mange kommune kan du finde disse på weblager.dk
Så har du et snit billede af og/eller en beskrivelse af opbygningen på vægen.
Men helt enig i det ikke ser færdigt ud.. Det ligner vindpap hvor der er monteret afstands lister som normalt bruges tli at montere en pladebeklædning eller fx en klinkebeklædning. Og den mangler, som jeg ser det.

Spørg mægleren til opbygningen og få det skriftligt bekræftet at den er helt som den skal være og 100% færdiggjort.

Hvad siger tilstands rapporten om annekset?

Check også på BBR at annekset er indberettet og lovligt.. Og om det er registreret som bolig kvadratmeter, det er vel derfor det kaldes et anneks og ikke et skur/værksted?

Slangerne til varmepumpen sidder som de gør og om man kan li det eller ej, så er det nok OK, og kan ret nemt efterfølgende laves en inddækning omkring disse.

MVH Njord
En form for vindspærre, ja - men nok ikke vindpap. Det giver sig selv, at man ikke kan have en blød væg som yderbeklædning - burde være en K3 i tilstandsrapporten. Det kan fugle, rotter, insekter og børn have meget sjov med. Og vindspærre, som alt andet lige er lavet af en form for polypropylen, kan ikke tåle direkte UV-stråling - så over tid bliver det sprødt og går i stykker.

Men ser ud til at han har lavet plads under inddækningerne til beklædning. Med de lister der er sat på, gætter jeg på planen var vandret klinkbeklædning.

I øvrigt - tjek lige at der er lavet en form for dræn/afløb fra kondensslangen på varmepumpen. Står den og drypper lige ned på (træ?)terassen foran døren, så bliver det hurtigt grimt, og spejlglat om vinteren.

Mvh Troels

jakobjp: Som du ser hober bemærkningerne sig op og listen bliver med garanti længere. Det er alle relevante indvendinger som du bør tage alvorligt.

Er sælger ubøjelig, så find et andet hus.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce
Tak for jeres hurtige svar. Jeg har givet det videre, og prompte fik piben en anden lyd. Nu skal det pludselig dækkes ind   
Fedt at du spurgte, og fik gode svar.. lad os endelig høre forløbet, så andre kan få glæde af det..
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også