HFI anlæg slår fra pga. udendørslamper - men kun i perioder?

Hej LDS,

Jeg har gennem et stykke tid haft en masse problemer med vores 3 udendørslamper.

Vi har 3 lamper forbundet serielt og styret af en afbryder indefra, jeg kalder dem 1, 2 og 3.

Forbindelsen fra huset går til lampe 1, og videre derfra til lampe 2 og til sidst til lampe 3.

Da vi flyttede ind virkede kun lampe 1+2 og der var ingen problemer i månedsvis. Jeg ønsker at fixe lampe 3. Det viste sig, at ledningen til denne var afmonteret inde i lampe 2. Tidligere ejer sagde, at der havde været problemer med lampe 3.

Jeg forsøgte at forbinde lampe 3 inde i lampe 2 til ledningerne der tilhørte lampe 2 ved at samle flere i samlemuffer (samlemuffe med ledninger fra lampe 3+2 i den ene ende og ledning til lampe 2s pære i den anden, håber det giver mening).
Jeg tjekkede også hele ledningen fra lampe 2 til lampe 3 og den er intakt. Jeg lavede ny forbindelse til fatningen i lampe 3 da den var lidt vejrbidt, og den bør være fin nu. Jeg troede den gang at dette var årsagen til problemerne, og det hjalp da også.

Alt virkede fint i en del tid, men så begyndte HFI relæet at slå fra på tilfældige tidspunkter hvis man havde lamperne tændt. Det sker ikke altid med det samme, så det er meget svært for mig at regne ud hvad der er galt! Der kan gå mange timer eller dage hvor alle 3 lamper virker fint. Det er dette der er sagens kerne, og hvad der forvirrer mig. Men hvis relæet har slået fra, kan man ikke slå det til igen uden at slukke for lamperne.

Det er muligt det har noget med fugt/regn/kodens at gøre. Det er det eneste der kan forklare at det kun er periodevis? Lamperne danner en del kondens på indersiden, og problemet opstår muligvis oftere i regn. Jeg mistænker min forbindelse af lampe 2 og 3, som nok ikke er særlig hensigtsmæssig. Jeg forsøgte at lave huller for ekstra ventilation i bunden af lampe 3, og jeg synes da heller ikke at se kondens i den, selvom relæet slår fra.

Tak for enhver hjælp I kan give! Normalt plejer man at kunne isolere problemet systematisk, men når det kun sker nogle gange er det sværere.

mvh. HH.

1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er jo derfor tidlige ejer havde koblet lampe 3 fra , og det skulle du også gøre , og så få fat i en elektriker , der kan finde fejlen .........

Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis