Ideudvikling: Hegn af fældede træer

Hej LDS
Jeg har for meget skygge og for lidt sol i min have.
På øst- syd- og (i mindre grad) vestsiden er der høje fyrretræer. Så høje at "kronen" (de er helt afpillede på stammerne) er mindst 4-5 meter over jorden. Det giver utroligt meget skygge uden at give mig det privatliv jeg også gerne vil have.

Derfor:
Min idé er at fælde træerne i en højde af 1-1,5m og så stable stammerne op ad de høje stubbe, som var de hegnspæle. Evt. kan jeg grave rigtige hegnspæle ned til at holde stammerne i spænd fra den anden side?

Det bliver på den måde et 'insekthegn' der langsomt vil nedbrydes og give de mindste kryb mad og bopæl.

Min egen første anke ved projektet er, hvorvidt jeg kommer til at mangle læ for blæsten? På den anden side af træerne er der åbent og bart ud mod veje og marker.

Er der nogen af jer, der har erfaring med lignende, ideer til forbedringer eller kommentarer, vil jeg rigtig gerne høre fra jer!
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har haft det samme problem med en række 15 meter høje nåletræer mod syd og ud til åbne marker, nu har jeg fældet 2 ud af 3 træer, resten er stammet op i 2 meters høje. Planen er jeg mellem de resterende nåletræer vil plante bjergfyr mod vind og indblik.
Jeg har gennem de sidste 5-6 år haft et 1,5 x 0,5 x 10 m kvashegn, det skal dog fornyes hvert år, fugle og insekter + et enkelt pindsvin er ret glade for hegnet.
 Da jeg lagde de store nåletræer ned, blev stammerne godt nok hugget op til brænde, men til gengæld gav det en mega stor bunke gran grene (tror bunken er 5x5x4 m) og der får den lov til at blive liggende - for jeg kan se at musvitter, blåmejser og gærdesmutter i de her dage konstant flyver ud og ind af den kæmpe bunke granris - måske ender det med en hel fugle koloni.         
Du kan også plante skovhassel nu der er lys og luft efter fyrretræerne. Du behøver ikke fjerne kvaset.

Skovhassel klarer sig godt trods rodtryk fra fyr - de tåler også vind og vokser hurtigt op, men bliver ikke så høje. Når skovhassel beskæres ved roden, vokser der flere nye skud op, og efter et par år er den helt tæt ved roden.

Skovhassel giver også god læ og ly for mange småfugle.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Rantzau, jeg har en hasselbusk der er mere end 6 m i højden   men rigtig hassel giver god læ - når der er løv på.  
Frank: Det var mit hasselhegn også - godt og vel 6 meter. Efter den blev skåret ned, buskede den sig men blev knap så høj.

Hasselhegnet har nu stået et par år. Den buskede form giver bedre læ nu end før nedskæringen selv uden løv. Skovhassel giver ikke så mange nødder som de forædlede sorter, så dem har jeg storsindet overladt til egernet. 

Skovhassel har desuden den fordel at den er meget livskraftig, så derfor kunne sorten være nyttig for Esben under de beskrevne betingelser.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Tak for tippet med skovhassel. Det tænker jeg, at jeg evt. kan benytte på vestsiden. Mod vest er der et lille kommunalt læbælte, men det er heller ikke så tæt som jeg kan tænke mig.

Hvor tætte bliver sådan nogle skovhassel når der ingen løv er på? Er det sådan man kan kigge igennem?

Frank Chr. Hvordan står det til hos dig ifht. blæst?

Annonce
I får lige et par billeder, så i kan se hvad jeg har at gøre med.
I klyngen af birketræer vil jeg nok også tage et par fra, hvis jeg går i gang med at fælde..

Øst
Syd
Vest
Jo jeg har da fået mere vind når det blæser i den del af (mos)haven jeg har tyndet træer ud, til gengæld er der kommet masser af lys. Jeg regner med at når bjergfyrene til sin tid vokser op til omkring max 2 m vil de skærme for den værste blæst.    
Mod øst har jeg for 5-6 siden plantet et 50 m langt hegn kun af skovhassel, de giver allerede god læ om sommeren, om vinteren er det bare noget "pindeværk" og se på og endnu ikke særlig læ-givende eller funktionsdygtig mod indblik.

Rantzau, Mine vilde hassel gav et hav af små nødder sidste år, men 90% var der hul i. Jeg kan bedre lide smagen af vilde hasselnødder end de forædlet sorter. Ps. Godt og høre du er dyreven.  
Hasselplanterne blev købt som barrodsplanter og plantet om efteråret efter løvfald. Højden var mellem 30 og 50 cm. så det var nogle undselige pinde. Planterne leveres i bundter på 10 eller 25 stk. så de skal stikke ind så snart de er modtaget for at forhindre tørkeskader. Planterne blev bestilt gennem jagtforeningen som ydede tilskud til vildthegn på 75% af indkøbsprisen. Som jeg husker det gav jeg omkring 1,- krone pr. plante efter tilskuddet.

Priser og betingelser har muligvis ændret sig siden da det efterhånder er flere år siden jeg sidst har plantet vildthegn, men det kan din lokale jagtkonsulent eller jagtforening oplyse nærmere om. Bemærk at du ikke behøver at være jæger. Der ydes tilskud alle steder hvor det skønnes at være til gavn for vildet. Bemærk også tilskuddene ikke kun gælder hassel, men en lang række vækster til gavn for vildet. De forskellige sorter kan din lokale jagtkonsulent også oplyse om.

Det første år skete der ikke rigtigt noget, men året efter igen var højden mere end mandshøj og så gik det stærkt. Til gengæld voksede samtlige planter - ingen gik ud.

Da hasselhegnet var mellem 5 og 6 meter højt, blev det hele skåret ned til roden. Året efter skød der 8 - 10 nye skud fra stødet og allerede det første år voksede skudene godt 2 meter, men nu var højden godt og vel kun 4 meter grundet buskformen.

År senene blev hasselhegnet igen skåret ned til roden, og igen skød der 8 - 10 nye skud fra hvert stød, og igen var rodnettet så kraftigt at de nye skud voksede godt og vel 2 meter det første år efter nedskæringen.

Samtidig var omkredsen ved jorden nu vokset til mellem 50 og 80 centimeter i diameter. Det er meget svært at se gennem stammerne ved vintertide, og jeg vil tro hvis du planter i to eller flere rækker forskudt bliver indkik helt umuligt.

Som jeg tyder dine billeder er der plads nok til flere rækker. Som jeg også vurderer ud fra dine billeder, har du flere muligheder for at etablere både et velfungerende læ- og vildthegn samt skærme effektivt mod indkig for en overkommelig pris.

Frank: Du har nok fået visit af nøddesnudebillen. Den er vanskelig at bekæmpe, men har du mulighed for at lade nogle høns gå under buskene så de æder larver og pupper kan du muligvis reducere antallet af nøddesnudebiller. Solsorte er også en god hjælper. Vinterfodring kan medvirke til at holde solsorten på matriklen.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Det er faktisk i en combi frugtplantage/hønsegård hasselhegnet er plantet i - og ja jeg har tænkt på at sætte et par rækker hasselplanter mere.
For et par uger siden fjernede jeg nogle af de største grene (Ø-15 cm stammer) i vores store hasselbusk (foryngelse), det er ret vildt som hassel kan trække vand op, det ligefrem løber ud med saft. 
Pas på med at beskære hassel for sent. Du risikerer saftstigningen er så voldsom at det tager livet af planten. Husk at hassel er en af de tidligt blomstrene arter - nogle af mine eksemplarer havde rakler i begyndelsen af februar.

Det er bedre at beskærer hassel i januar, men hellere mellem jul og nytår.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis