Træterrasse, afstand til træbeklædning

Hej LDS-folk
Jeg er i fuld gang med at måle op og tegne skitser af den kommende træterrasse. Desværre finder jeg kun få og modstridende råd/regler vedr. afstanden fra mine terrassebrædder og husets beklædning. Af både kosmetiske hensyn og det praktiske i evt. at måtte grave enorme mængder jord væk vil jeg gerne have terrassen så tæt ind til/under og højt op til husets beklædning som muligt.

Hjælp mig meget gerne med holdninger, gode råd og meget gerne links til regler I måske kender til. Jeg finder på nettet billeder af terrasser med kun få mm. afstand, terrasser kørt helt op over beklædningen osv., hvilket jeg ikke kan forestille mig er særlig godt. Vedhæftet lidt billeder af problematikken.
På forhånd tak!

PS. Terrasse på beton/sko, ingen rem i soklen.

Hej LDS-folk Jeg er i fuld gang med at måle op og... Vis hele indlægget
16 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej igen
terrasse Jeg må indrømme jeg forstår det ikke. Se linket vil det sige at den pågældende terrasse skulle ligge 20cm fra huset og man så skulle enten hoppe over til den eller lave en gangbro? Jeg kan forstå at træbeklædning skal holdes væk fra jord, men i forhold til andet træ virker det helt absurd.

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
Hej igen
Indtil videre tak for de fine svar. Ifølge Bolius mindst 10mm under punkt 5 i bolius

Uanset den afstand jeg ender med, har jeg en udfordring med plads i højden i forhold til at grave væk samt få mine strøer fri af jorden. Jeg er selvfølgelig interesseret i at holde arbejdsmængde (og jord jeg skal af med, nu hvor genbrugen er lukket!) samt pris i bund, men skal samtidig heller ikke gå på kompromis med stabilitet/holdbarhed.
Vil I give mig et bud på strøernes dimensionering, samt gerne en kommentar til afstanden mellem understøtninger, når terrassen indtil videre er planlagt således (ca. 4,5 x 10m):
Brædder: 28-120 trykket fyr
afstand mellem strøer: 50-60cm afhængig af, hvordan det går op.
Ramme hele vejen rundt, sat på stolpesko jeg støber fast med ca. 1m mellemrum.
Strøer i bjælkesko på rammen i begge ender, nedstøbt stolpesko på midten, og 2 fliseopklodsninger kvartvejs.

Nogenlunde samme overordnede design som han har i bolius youtube (dog med en del mere støbning)

Jeg vil påskønne alle input, tak! (jeg synes det er en jungle, der er INGEN der gør noget ens, men mange der gør noget modsat af hinanden)

edit: jeg kan desværre ikke ændre min overskrift til at indeholde strøer!
 Altså din løsning med stolpesko kræver en hvis højde - og hvis du vil spare på gravearbejde ved eksempelvis at have 2 m mellem sko, skal du nok op i en minimum 120x45 eller 145x45 strøer. Alternativt så få gravet noget jord af, læg stabilgrus eller skærver, og brug 40x40 fliser til at klodse op med. Så er det ret let at lave kortere afstand mellem opklodsningen og du vil kunne nøjes med 95x45 - hele løsningen bliver 8-10 cm lavere, og det er tusind gange lettere at justere højden ift at støbe sko.

Mvh Troels
Du skal tænke på at terrassebrætter ikke sidder sammen som gulv så hvert enkelt bræt skal kunne bære. den jeg har lavet med brætter af IPE endte jeg med 49cm strøafstand  Hellere en strø mere end at det hele gynger. Jeg lagde brætterne vinkelret på huset og med 0,5 cm fald på 3,5m. Så løber vandet af og terrassen er superhurtigt tør igen.

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
Tak til jer begge!
TRRA: Jeg forstår ikke rigtig hvordan en stolpesko-løsning kræver mere højde end en fliseløsning? Jeg er med på, at det er "grave en masse huller og støbe" kontra "køre jord væk og smide grus på + banke det". Men hvis jeg har gjort mig umage og brugt tiden på yderrammen, så burde det "være ingen sag" at lægge alle strøerne pænt og støbe dem?
Jeg har virkelig svært ved at finde nogle helt præcise retningslinjer for de forskellige strødimensioner, eksempelvis :
50x100 = 1,5m
50x 125 = 2m
50x150 = 3m
osv.

Kovas: Mine brætter skal ligge langs huset, jeg er ret meget i tvivl mht. fald, jeg ville tro man lavede fald i træets retning, men jeg skal ihvertfald ikke have en skæv terrasse. Måske jeg blot laver intet fald og så lever med, at træet forgår lidt hurtigere?
Min pointe var, at hvis du vil undgå at lave mange støbehuller, skal du nok have en højere dimension strøer. Du kan selvfølgeligt bare lave mange støbehuller og en lavere dimension strøer - men personligt foretrækker jeg den anden løsning. Det er meget arbejde ift. at lægge en træterrasse på flad jord.
Mht fald - vandet skal nok løbe af - tror faktisk det er mere vigtigt at du ikke har en lunke - fald i underlaget ind mod soklen. Men husk at vende træet den rigtige vej ift. årerne, for forkerte vendte brædder skaber lunker som bliver smattede og glatte. Dvs læg dine brædder så årerne "smiler". Hvis dine brædder har forskellige sider - glat og rillet - bør du sortere dempå Byggemarkedet. 

Mvh Troels
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis