Granitskærver op ad nyplantede træer?

Hej

Vi skal til at plante nogle frugttræer i et bed. I den resterende del af bedet skal vi lægge ukrudtsdug og granitskærver. Kan man lægge ukrudtsdug og skærver helt op ad de nyplantede træer eller skal der være lidt område rundt og stammerne med bar jord?

Og kan man plante træer nu eller skal man vente til det bliver varmere?

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er den allerbedste tid nu til plantning af træer og buske, rent bortset fra efteråret. Den eneste hage er at du bliver våd selv.
Jeg har ikke haft problemer med nyplantning og ukrudts dug + skærver. Bedet laves 5- cm lavere end omkring liggende areal. Dugen lægges ud og nogle få dynger skærver så det ikke blæser væk. Med en kniv eller saks skæres et kryds så man kan tage dugen til side for at grave plantehul. Der dækkes og trykkes hvorefter de 4 slidser lægges ind igen og der lægges skærver over.
Hvis arealet allerede er fyldt med skærver kan de graves til side og man følger samme procedure.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Det kommer jo an på læ, størrelse af træ m.m. Men i den første tid hvor rødder ikke har fat så holder de jo ikke meget. Men planter man barrods planter f.eks. hæk så kan de sagtens klare sig alene. Medens en 1-1,5 m høj frugt træ  lige skal have lidt støtte.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Så fik vi styr på vores bed.

Det ser godt ud. Det første år skal du ikke give nogen form for gødning. Hvis du vil give dem lidt de næste år, så kan du bare strø det i gruset  i 1 - 2 meters radius rundt om træer. Regnen opløser det og det kommer ned til rødder.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
Hvorfor fjerne al den dejlige græsplæne , det er da lettere at slå græsset end at luge al det ukrudt der kommer i de der skærver , ukrudtsdug eller ej de kommer , det har jeg set masser af gange , det bedste ville være at fjerne skærverene omkring træerne og mulche eller som det hed på gammel dansk førne omkring træerne , dvs lægge et tykt lag 20 cm eller mere af kompost op omkring træerne i en radius på ca 1 meter .

Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............
@karl smart: LOL, græsplæne? Næh, der var da en pude af mos, men den er så endnu lettere at holde end græs - bare lad stå til..! :-P

Hellere leje end at bo på gaden.
Min bedstefar der var frugtavler, sagde at træer der plantes om foråret kan gro, men træer der plantes om efteråret skal gro.

Det var fra en tid hvor træer blev leveret som barrodsplanter. I dag hvor hovedparten af frugttræer leveres med klump er det ikke så vigtigt hvornår træerne plantes. Skulle der i nær fremtid komme tørke, er det overkommeligt at vande de få træer.

Min bedstefar var også omhyggelig med at holde rent om de nyplantede frugttræer for ikke at give mus lejlighed til at gnave i de unge træer uforstyrret under et lag kompost.

Støtte har både fordele og ulemper. I en have som Humsepers med læ fra hækken vil undladelse af støttepæle bevirke at træerne kun svejer lidt i vinden. Denne svejen bevirker at stammen stimuleres til at vokse i bredden hvorved frugttræer hurtigere opnår stabilitet.

Nedenstående gælder specielt for æbler: Frugttræer der er podet på MM 106 responderer godt på sideværts vindpåvirkning, men er nok størrelsesmæssigt lige i overkanten til en parcelhushave, men sund og giver mange æbler.

Grundstamme MM 9 og MM 96 derimod har svagt rodnet, så der giver det god mening at anvende støtte. Til gengæld er den velegnet til en parcelhushave med beskeden plads.

Når nu frugttræerne er plantet, er det tid at overveje beskæringen afhængig af grundstammen, og der er tommelfingerreglen, at sommer beskæringen er for frugtsætningen og vinter beskæringen former væksten.

Det var hvad jeg har lært af en gammel frugtavler der var født i 1898. (Hvad man i ungdommen nemmer, man ej i alderdommen glemmer).   
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
karl smart skrev den 19-03-2020 20:50:57

Hvorfor fjerne al den dejlige græsplæne , det er da lettere at slå græsset end at luge al det ukrudt der kommer i de der skærver , ukrudtsdug eller ej de kommer , det har jeg set masser af gange , det bedste ville være at fjerne skærverene omkring træerne og mulche eller som det hed på gammel dansk førne omkring træerne , dvs lægge et tykt lag 20 cm eller mere af kompost op omkring træerne i en radius på ca 1 meter .

 Bar laget af skærver er tykt nok, er der ikke de store problemer med ukrudt.

Jeg har nogle bede med 10-15 cm tykt lag af skærver, der kommer ingen ukrudt, jeg har en meget kraftig fiberdug i bunden, og kantbånd af plast.

Jeg har også nyplantet træer, og lagt skærver helt ind til, dog kun i et tyndt lag ca 3-5 cm i en radius af 25 cm, (og så et tykkere lag skærver i resten af bedet) det har ikke givet problemer.

Vi prøver igen, i morgen --
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis