Min toiletdør slutter ikke helt til karmen

Dør kan sagtens nå ind til karm, men springer tilbage, når jeg slipper knoppen

Døren gaber

Hej! Min toiletdør er oldtussegammel (og det er egentlig det, jeg så godt kan lide ved den!).Oprindeligt var der et håndtag på - sådan med en indbygget anordning (se billede), og det var så slidt, at dørhåndtaget overhovedet ikke kunne bruges, og døren bare gik op.
Derfor fjernede jeg hele håndtagsanordningen, og har skjult hullet inde i døren med en tilskåret træliste. Det ser rigtig fint og antikt ud, så det er super.
Men i stedet har jeg så så som "håndtag" sat en porcelænsknop.
Problemet er nu, at døren ligesom ikke slutter helt tæt til karmen.
Døren kan "låses" med den krog, der sidder på, men døren slutter ikke helt til karmen, så mine gæster får fornemmelsen af manglende privatliv. Når krogen er på, kan jeg ligesom trække døren mere til, men giver jeg slip springer døren tilbage så meget som krogen tillader.
Så egentlig er krogens eneste funktion, at den giver sikkerheden for at døren er låst, men ikke at døren er ordentlig lukket. 
Jeg har forsøgt at rykke krogen lidt rundt, men uden held. Det gør ikke nogen forskel for om døren lukker ordentligt til.
Ligeledes har jeg forsøgt med magneter, men jeg kan ikke finde nogen, der passer i tykkelsen.
Så har jeg overhovedet et tungt lod i toppen, der vil trække døren indad.
Erfaringer med dette?
Eller andre forslag?
TAK!

Det oprindelige håndtag
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Enten skal du have fat i et stykke værktøj: en hængselretter, som kan give hængslet et lille nøk. Men jeg ville starte med kanten af døren, hvor hængslet sidder på. Slib det helt ned og fjern 1000 lag maling. Det giver døren mulighed for at lægge tættere an, når den lukkes. Se dørtrinet nøje efter. Specielt nede i krogen i hængselsiden. Er det fyldt med lak og snavs?
den bedste løsning var nok at sætte låsekasse og håndtag på igen. Det ligner standard.

 

Problemet med din krog er at vinklen er forkert, hvis den skal kunne trække døren helt til, så skal den være mere ”lige ind”. Det vil fjerne det “slør” som den skrå vinkel giver.
Så det kræver en noget kortere krog, hvis øjet ikke kan flyttes længere ind i rummet, - men bedste løsning er nok som Uldal skriver, en ny lånekasse, hvor låseblikket så kan justeres i karmen, så den lukker mere stramt.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Det er helt rigtig som djaydjay skriver at din krog ikke har en chance for at holde noget med den vinkel den sidder i.
Hvis døren gaber nogenlunde ens øverst og nederst, så er det fordi den går imod i hængselsiden først. Det kan så være mange gange maling.
Men det kan jo også være dørpladen der buer let. Så har du 2 muligheder enten af flytte hængsel på karmen lidt ud imod rummet. ( det er ikke let ) Eller sætte en selv klæbende skum liste på dørkarm så de private lyde dæmpes lidt.
Hængsel retter mener jeg ikke vil virke på dit problem.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også