Kold Retur og koldt gulv

Hej

jeg har en gulvvarme installation hvor en enkelt kreds ikke rigtig bliver varm.

Jeg har haft rumføleren på max i snart 2 dage og selvom fremløbet er varmt forbliver gulvet koldt og slangen med retur vand er også helt kold (markeret med grøn pil på billedet).

Alle andre slanger synes at virke og alle termomotorer/telestater responderer til de respektive trådløse følere.

hvor starter man en sådan udredning?

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Start med at afmontere aktuatoren til pågældende kreds. Prøv at trykke den lille stift (som bliver synlig når aktuatoren afmonteres) ind. Så skal den selv komme ud. Sidder den fast, så skal den motioneres så den "kører rigtigt".
Hvis dette ikke hjælper (du skal give det lidt tid), så er næste trin at åbne helt op for indreguleringsventilen (under den røde prop over returslangen på returmanifolden). Du skal først lukke ventilen for at finde ud af hvor meget den skal åbnes igen (tæl omgange og "minutter"). Ved at åbne ventilen helt, åbner du helt op for gennemstrømning, og luftlommer er lettere at "skylle ud".

Søren O
Hej Søren - tusind tak for dit svar, det vil jeg prøve!

kan det passe at du mente: UNDER returmanifolden?

PS skal gulvvarme luftes ud (som en normal radiator) og i så fald kan du give et stikord til hvor man skal dreje?

-Phillip

Det er på oversiden af returmanifolden - under rød prop, eller der hvor der normalt er en rød prop. Du skal bruge en umbraconøgle.
Du har tilslutningerne fra din varmeforsyning siddende i højre side af dine manifolde. Sidder der ikke automatiske usluftninger i venstre side af dine manifolde? Et billede kunne hjælpe.

Søren O
Hej - det virkede med at åbne helt op! Dvs. Nu er både tilstrømning og retur rør varme.  Så må vi se om gulvet ikke også bliver varmt imorgen!

Spørgsmålet er så hvor åbnet det optimalt bør stå... er der en fremgangsmåde til at indregulere?
Ift. Udluftning så kommer der et par billeder her af hvad jeg gætter på er udluftere.

Indreguleringen foretages efter hvor lang de enkelte gulvvarmeslanger er. Det svarer normalt til rumstørrelse. Ved den længste slange skal der være helt åbent.
Fik du ikke styr på hvor åben ventilen var?
Ja du har fundet udlufterne. På siden ved toppen af udlufterne sidder en lille hætte. Den må ikke være skruet fast - skal sidde løst så luften kan slippe ud.

Søren O
Super - jamen så siger jeg tusind tusind tak og håber på et varmt gulv i morgen!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis