Nyt støbt betongulv og nyt køkken

Hej LDS,

Vi er i gang med at renovere, hvor vi bl.a. har væltet en væg (tak for råd til det, forresten :D ). Væggen var mellem det gamle stue og køkken.
Da vi så har væltet væggen, ser vi at der er mellem 1 og 4 cm niveauforskel på gulvene i de to rum - og da vi skal have klikgulv på (Wicanders), så er det jo ikke ligefrem fornuftigt.
Derfor er vi kommet til den beslutning at vi får hele betongulvet i begge rum hugget op og støbt nyt gulv, hvor vi kommer varme i gulvet under samme procedure.

MEN - dette var ikke en del af den oprindelige plan, og vi skal være ude af vores lejlighed lige efter påske. Oven på dette nye betongulv skal vi have sat det nye køkken - mureren svarer meget forståeligt ikke på mails på dette tidspunkt af døgnet, så derfor spørger jeg jer:

1) Hvor lang tid er jeres erfaring at der skal gå fra betongulvet er helt støbt færdigt, til vi kan få tømren til at lave den faste sokkel og vi kan sætte køkken op?
2) Er det virkeligt så meget bedre med et støbt gulv versus flydende beton?

Håber I kan rådgive lidt
Mvh Mette
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du skal regne med mindst 1 måned før betonen er tilstrækkelig tør inden videre arbejder. Det er ikke realistisk at arbejdet er afsluttet til påske, og slet ikke hvis I skal have gulvvarme.

Spørgsmål nr. 2 forstår jeg ikke. Støbt gulv og flydendebeton er stort set det samme.

Et alternativ er at vælge en let gulvkonstruktion. Der er byggetiden betydelig kortere.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Øv :(
Kan/må tømmeren sætte den faste sokkel til køkkenet op, inden der er gået 28 dage, og så venter vi med selve køkkenet? Eller skal han også vente 28 dage? For selve klikgulvet kan vi nemmere få lagt senere - det er lidt sværere at mangle et køkken ;)

Og nr 2 var mere om der var forskel, tidsmæssigt, på flyde beton og støbt, ift. hvornår vi kan arbejde videre, men det kan jeg høre der ikke er :)

Og en let gulvkonstruktion - giver det samme isolering mod jorden, og kan det bruges med gulvvarme?

Det kan bestemt ikke anbefales at arbejde videre på et betongulv før det er afhærdet og helt tørt. Det gælder også køkkenelementer.

Let gulvvarme brugs mere og mere til specielt gulvvarme, da det spiller godt sammen med nye opvarmningsformer som eksempelvis varmepumper. Desuden reagere en let gulvarmekonstruktion hurtigere på temperaturændringer som eksempelvis pludselig solindfald.

Arbejdet med isolation mod terræn er stort set det samme, men det kan også anbefales at grave et spadestik dybere for at få maksimal isolering. Undladelsessynder på det punkt kan koste dyrt på varmekontoen, men det gælder også for et betongulv.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Er det så en tømrer vi skal snakke med i stedet for, ift. opbygningen af gulvet?
ja, men indhent uafhængige referencer inden du indgår nogen aftale. Husk også at få terminer på delprojekter og ratebetaling på skrift.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis