Hjælp til bejdsearbejde og efterbehandling med lak

Hej alle, 
Jeg er i færd med at skifte bordpladerne i mit køkken ud, og har købt nye plader i lys ask. Ideen er, at bejdse dem sorte og efterfølgende lakere dem med en mat, vandbaseret møbellak fra Junckers.  
Jeg lavede en spritbejdse med herdins pulverbejdse for to dage siden, og i dag har jeg så forsøgt at påføre det første lag lak. Jeg oplevede desværre at bejdsen blev delvist opløst af lakken, så den blev "trukket med rundt". Har jeg gjort noget forkert i processen? Håber I kan hjælpe 
Ps. Forsøgte først med en prøve med indfarvet sort olie fra Junckers, men kunne ikke få farven mørk nok i forhold til mine ønsker, så gik derfor over til bejdse
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Bemærk at Herdins pulverbejdse er opløseligt i både sprit og vand. Derfor bør overfladen naturligvis ikke efterfølgende lakeres med vandbaseret lak.

Rens i bund med krystalsæbe så du fjerner al lak og start forfra. Krystalsæbe opløser også olien du startede med.

Møbellak er ikke holdbar til et køkkenbord. Der skal du bruge en langt stærkere lak.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Tak for svar. Jeg valgte en vandbaseret lak, da jeg tænkte det var det bedste valg i forhold til omgang med fødevarer. Det skal siges, at bordpladen ikke er i forbindelse med køkkenvask mv. Hvis en vandbaseret lak ikke er god sammen med pulverbejdse/spritbejdse. Hvilken lak skal jeg i stedet bruge? 
Jeg har lavet det på et spisebord men der brugte jeg vandbaseret bejdse. Hvis Herdins pulver kan bruges i vand så ville jeg simpelthen bruge vandbejdse.

Jeg vil også mene at du kan bruges vandbaseret lak på bordet, men den skal bare være hårdfør nok. Junkers har fx en skibslak 

Ask
Skibslak er ugiftig når den først er hærdet hvilket kan tage flere uger ved stuetemperatur. Vælg den blanke og matterer med ståluld nr. 0000 i cirkulærer bevægelser. Brug ikke sandpapir.

P.S. At et produkt er vandbaseret betyder ikke det er ugiftigt. Det betyder bare at opløsningsmidlet er vand hvilket har indvirkning på afdunstningen under arbejdet og tørring.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Vil det sige, at jeg godt kan bruge vandbaseret lak, men at det måske ikke er den optimale løsning? det er vigtigt at pointere, at det er til en del af køkkenet, der ikke normalvist er i kontakt med vand, men mest bruges til at have diverse køkkenmaskiner og skærebært stående. 
Annonce
Du kan godt bruge vandbaseret lak, men det kræver et vist håndelag og erfaring for at forhinde bejdse og lak blandes. Det sikreste er at bruge terpentinbaseret lak.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Jeg har  givet to lag vandbaseret lak  på et reststykke af bordpladen. Jeg er sådan set godt nok tilfreds med resultatet i forhold til sort bejdsning og mat lak, men problemet er, at pladen bliver ved med at smitte af, når jeg tørrer den over med en fugtig klud. Det har stået i to dage, så burde vel være hærdet nu?
Mine spørgsmål til jer kloge hoveder herinde er:

Vil en terpentinbaseret lak hærde anerledes så bejdsen indkapsles og ikke smitter af?

Den nuværende vandbaserede lak blev ved påføring blandet med bejdsen, men vil den med tiden hærde så der ikke er afsmitning, og kan problemet evt løses med endnu et lag lak?

Mange tak for hjælpen. Jeg er ny herinde, og det er herligt at få så meget respons:)

Inden du gør mere vil jeg anbefale du giver endnu et lag lak uden bejdse for at se om det forsejler overfladen.

Bejdse blandet med lak vil fortsætte med at smitte af, men efterhånden i mindre mængde i takt med at lakken hærder.

ja - terpentinbaseret lak ville have forhindret afsmitning, men der for sent at gøre noget nu uden alt for stort arbejde.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
P.S. Du bør også læse vejledningerne herinde grundigt. Ingen har rådet dig til at blande bejdse og lak.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej,

Tak for råd og vejledning. Jeg tjekker hvad der er skrevet om bejdse og lak.
Jeg er klar over at bejdse og lak ikke skal blandes, men det er vel en normal procedure at bejdse fx. er bord eller andet møbel og efterfølgende give lak? 
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis