Gulvvarme stjæler varmen fra radiatorer

Hej forum,
Håber meget I kan hjælpe med nedenstående. Jeg har et hus, der er opvarmet af en Danfoss varmepumpe. Huset har radiatorer i værelser samt ny shuntstyret gulvvarme i stue-køkken-alrum. Vi oplever, at gulvvarmen stjæler al varmen og flowet til radiatorerne, når gulvvarmetermostaten skrues højere op end 2,5.

Min egen teori er, at pumpen til gulvvarmen tager alt flowet, når der kaldes på meget varme. Gulvvarmepumpen er en Grundfos Alpha 2 som er placeret efter centralvarmepumpen som er en Wilo stratos para 25/1-7. Det er et to-strengssystem.

2,5 på gulvvarmen er desværre ikke nok til at varme stue-køkken-alrum op, så vi går og småfryser (ca. 19 grader).

Hvad kan vi gøre for at få både god varme i gulvet og i radiatorerne på samme tid?

Billede af gulvvarmeshunten:

Mvh.
Esben
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis varmepumpen kan følge med (ikke køre hele tiden), tyder det på et for lille flow fra varmepumpen. Der må sidde en cirkulationspumpe til radiatorerne - prøv at sætte den op i ydelse.

Søren O
Ja, det er min Wilo para 25/1-7 pumpe. Der er dog tilsyneladende ikke nogen indstillingsmuligheder på den.

Varmepumpen kan sagtens følge med. Den kører overraskende lidt...
Jeg har vedhæftet et par billeder af cirkulationspumpen. 
Hvor får pumpen strøm fra ?
Når der er sat sådan et afblændingsdæksel på fronten, så kunne det tyde på at den styres af noget andet, hvilket jo formodentlig er varmepumpens styring.
Har du undersøgt om der kan indstilles noget i styringen til varmepumpe ?
Jeg har kigget lidt på varmepumpens service-display. Jeg tænker, at det kan være nedenstående undermenu, der styrer cirkulationspumpen. Der står i hvert fald nogle flowværdier, som kan ændres. Men hvad skal den indstilles til for at pumpetrykket er højt nok ift. gulvvarmepumpen? Og hvad f.. betyder  "min. flow cirk." på 5,5v? Der står intet om denne undermenu i varmepumpens vejledning fra Danfoss.

Annonce
Det er rent gæt, men kan de 5,5V være spændingen på styrestrømmen til pumpen ? - mener nogle reguleringer kører med en styrestrøm på 0 - 10 V, - men aner intet om det også gælder for cirkulationspumper. 
Lige et thumbs up for de gode råd 👍.

Jeg fandt en gammel danfoss manual på nettet -det viste sig at fabriksindstillingen på pumpen var 8v, og at 5,5v er alt for lavt til mit system - særligt med gulvvarmepumpe tilsluttet i serie.

Jeg har sat pumpen op til 8,5v og nu kører det hele MEGET bedre. Kunne godt ønske mig lidt mere flow i radiatorerne, men det justerer jeg hen ad vejen. 👍

Tak for de gode råd.
Og du har fået skiftet radiatorer til større volume?

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis