Kapslingsklasse for ventilator over bruseniche

Jeg får modstridende svar mht. lovlighed, når jeg spørger elektrikere og når jeg ser på nettet:

Vi er i gang med at renovere et relativt lille badeværelse. Der er en bruseniche, hvor der skal sidde en elektrisk ventilator. Det er umuligt at sætte ventilatoren et andet sted, så jeg er nødt til at finde en løsning:

I brusenichen sidder nu en ventilator klasse IP44 umiddelbart over en fast bruser. Længere nede er en håndbruser med slange.

Ventilatoren sidder under 2,25 m over gulvet.

Omkring brusenichen kommer glasdøre.

Mureren valgte og opsatte ventilatoren (IP44), men elektrikeren vil ikke installere den, fordi den ikke er klasse (IPx5). Fint -- vi fandt én, som var klasse IP45, men den ville han heller ikke installere, fordi den ikke var klasse IP67.

Jeg kan fortælle, at en ventilator i klasse IP67 er pænt dyr.

Jeg gider ikke noget fusk eller klamp. Det skal bare være i orden.

Jeg har set rigtigt mange steder på nettet (www.sik.dk), men alle steder er indbyrdes modstridende: www.bolius.dk, elbogen.dk, www.lampeguru.dk, www.lys-lamper.dk og www.jemogfix.dk.

Sikkerhedsstyrelsen burde jo vide det, men det er godt nok svært at forstå, hvad de mener: Er det område 1? Skal det være spuletæt? Skal det være klasse IPX4, IP44 eller IP55? Skal det være SELV/PELV? Eller er 230 V i orden, hvis det bare er en ventilator eller en håndklædevarmer?

Pivat
--

mvh.

pivat

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du henviser i de fleste links til belysning i badeværelser. I linket til SIK er henvist til at området er klasse 1. Højden mere end 5 cm. og mindre end 225 cm. I dette område benyttes materiel i klassen IP44

I område 1 må du kun installere fastmonteret og permanent forbundet strømforbrugende materiel. Det er:

  • enheder til boblebade
  • brusepumper
  • udstyr beskyttet ved SELV eller PELV med en mærkespænding, der ikke overstiger 25 V a.c. eller 60 V d.c.
  • ventilationsudstyr
  • håndklædevarmere
  • vandvarmere
  • belysningsarmaturer

Materiellet skal være egnet til at blive installeret i område 1 efter fabrikantens anvisninger for anvendelse og montering.

Vær' opmærksom på, at der er særlige regler, når det gælder en vaskemaskine. Den må nemlig slet ikke være i område 1 - uanset om den er fast tilsluttet eller tilsluttet med en stikprop.

Fastmonteret og fasttilsluttet udstyr som leverandøren tillader brugt i område 1, enheder til boblebade, brusepumper, udstyr beskyttet ved SELV eller PELV med en mærkespænding, der ikke overstiger 25 V a.c. eller 60 V d.c. ventilationsudstyr, håndklædevarmere, vandvarmere og belysningsarmaturer.



fase
Konklusion oversat til " Dansk ":
Der må kun være ventilator i område 1 ( under 225 cm) hvis strømmen kommer fra skille transformator med maks 25 V veksel / 60 V jævnstrøm.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hej S Fabrin!

God pointe mht. belysning. Det er nok kilde til en del af min forvirring.

Jeg er også forvirret over opremsningen fra SIK, du henviser til. Skal jeg læse eller mellem hver linje?

dvs. boblebad eller brusepumpe eller (<25Vac/<60V) eller ventilator osv.?

Erik (ev elmand) læser "ventilator og (<25Vac/<60V)", hvilket måske giver mening, men er lidt mystisk, hvis det var en vandvarmer?

Jeg har næsten på fornemmelsen, at min IP44-klasse 230V ventilator er i orden, fordi det er en ventilator? Men "SELV/PELV udstyr" med 26Vac mærkespænding er Verboten?

PS. Jeg prøver ikke at være åndsvag, men jeg vil helst undgå at spilde penge på endnu en ventilator, og jeg vil helst kunne sælge huset uden anmærkninger en gang i fremtiden.

mvh.

pivat

Nej, du skal læse det, som det står. Altså det er en opremsning af ting, der må installeres i zone 1, under forudsætning af at materiellet er godkendt af fabrikanten til installering i zone 1. I dit tilfælde skal ventilatoren være godkendt af fabrikanten til montering i zone 1.

fase
Har du ikke mulighed for at montere en anden ventilator på udsugningsrøret, så ventilatoren kommer væk fra vådzonen?

Søren O
Annonce
Søren O skrev den 23-02-2020 15:58:17

Har du ikke mulighed for at montere en anden ventilator på udsugningsrøret, så ventilatoren kommer væk fra vådzonen?

Det kan man måske. Den skulle så monteres i hullet eller evt. udenfor. Det kommer an på hvilke produkter, som eksisterer. 

Foreløbigt vil jeg prøve at overtale elektrikeren til at tilslutte dén IP44 ventilator, vi allerede har.

mvh.

pivat

pivat skrev den 22-02-2020 14:35:48

Jeg får modstridende svar mht. lovlighed, når jeg spørger elektrikere og når jeg ser på nettet:

Vi er i gang med at renovere et relativt lille badeværelse. Der er en bruseniche, hvor der skal sidde en elektrisk ventilator. Det er umuligt at sætte ventilatoren et andet sted, så jeg er nødt til at finde en løsning:

I brusenichen sidder nu en ventilator klasse IP44 umiddelbart over en fast bruser. Længere nede er en håndbruser med slange.

Ventilatoren sidder under 2,25 m over gulvet.

Omkring brusenichen kommer glasdøre.

Mureren valgte og opsatte ventilatoren (IP44), men elektrikeren vil ikke installere den, fordi den ikke er klasse (IPx5). Fint -- vi fandt én, som var klasse IP45, men den ville han heller ikke installere, fordi den ikke var klasse IP67.

Jeg kan fortælle, at en ventilator i klasse IP67 er pænt dyr.

Jeg gider ikke noget fusk eller klamp. Det skal bare være i orden.

Jeg har set rigtigt mange steder på nettet (www.sik.dk), men alle steder er indbyrdes modstridende: www.bolius.dk, elbogen.dk, www.lampeguru.dk, www.lys-lamper.dk og www.jemogfix.dk.

Sikkerhedsstyrelsen burde jo vide det, men det er godt nok svært at forstå, hvad de mener: Er det område 1? Skal det være spuletæt? Skal det være klasse IPX4, IP44 eller IP55? Skal det være SELV/PELV? Eller er 230 V i orden, hvis det bare er en ventilator eller en håndklædevarmer?

Pivat
--

 Hej Pivat.
Må jeg spørge hvilken løsning du endte med at gå med, da jeg står med et lignede problem.  Og var din elektriker inden over og “godkende” ventilatoren?


Mvh Kenneth
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis